Viking til viking
Ved Sjellebro lidt øst for Randers, hvor landevejen fra Ebeltoft skærer Allingåen, står en sten, rejst i sin tid af vikinger og selv med en vikings ansigt. Med store runde øjne og et misbilligende drag om munden betragter den trafikken, som har aflagt forrige tiders sindighed.
Af Redaktionen
Denne sten er for nylig ved køb kommet i Skalks besiddelse, og vi giver den - på læsernes og egne vegne - videre til dagens fødselsdagsbarn, rigsantikvaren P.V. Glob. Her turde den være kommet til den rette, for ingen nutidig besidder vel mere af vikingesindet end han. Gad vide hvor mange klostre, han havde raseret, om han havde levet for 1000 år siden!
Nu faldt det ikke i Globs lod at ødelægge, men at bevare kulturværdier. I en halv snes år har han beklædt stillingen som kulturhistoriens førstemand, og fagets grå eminencer må korse sig, for aldrig har det høje embede været besat så farverigt. At påstå, at Glob er fejlfri, ville være en grov overdrivelse (og iøvrigt et umenneskeligt forlangende); han kan være påståelig som få, og han diskuterer som en damptromle, men han kan samtidig være smidig i bedømmelsen af en foreliggende situation, som han forstår at fange og fremme på bedste måde. Hans instinkt for originalitet er bemærkelsesværdigt, og mangt et puklet projekt har han givet sin støtte, fordi han så muligheder, som var skjult for andre. Også Skalk er ham stor tak skyldig for rygdækning i vanskelige år.
Sit fag og sine eventyrlige rejser (billedet viser ham på togt i Østerled!) har han lagt frem for offentligheden i en række gode og menneskevenlige bøger; her giver han meget af sig selv, men der er alligevel mere. Han skal opleves: på udgravning midt mellem arbejdere - de være sig danske eller arabiske - eller hjemme på gården i Agri, hvor han til venners glæde og fjenders mén råder over et hemmeligt våben, og hvor han omgiver sig med en utællelig hoben får. 20. februar fylder deres herre 60 år. Ældet? Nej, Glob har aldrig fulgt reglerne.
Tilbage til vikingestenen: Den blev fundet, omvæltet og med tilsløret ansigt, for vel en snes år siden af Harald Langberg. Glob var selv den første, der gravede på stedet, og arbejdet blev fortsat af T. G. Bibby og G. Kunwald (se Skalk 1957:4). Stenen er nu rejst i engen, og her bliver den stående - men nu altså som Globs ejendom.
Tillykke rigsantikvar!
