Viborgstage
Når den besøgende træder ind i den nyromanske Viborg domkirke, fanges blikket straks af en skinnende blank syvarmet lysestage. Siden den 1494 blev givet til kirken, har den stået østligt i rummet som et naturligt centrum for skiftende tiders gudstjenester, og skæbnen har bevaret den under de ulykkelige brande. En anden stage fra Viborg-domkirken gik det ikke helt så godt, og dog eksisterer den i bedste velgående den dag i dag. Den er mindre imponerende end den første, men dog meget smuk og i øvrigt meget, meget ældre.
Af Jens Vellev
Vinteren 1945-46 blev pladsen nord for domkirken reguleret, og ved den lejlighed kom en lille, kompakt og temmelig vægtig genstand for dagen. Arbejdsmanden, der samlede den op, så at det var en lysestage, så han henvendte sig til eksperterne efter dog først at have brækket et ben af for at undersøge metallets art. Viborg museums daværende formand, amtslæge Kjær, købte stagen, der - bortset fra benbruddet - var overordentlig velbevaret, støbt i bronze og med dekorationer, som man brugte dem i anden halvdel af 1100-tallet.
Den trebenede stage har fodstykke i form af en seksoddet stjerne med skiftevis dyre- og planteornamentik. Det glatte skaft med midtstillet knop udvider sig øverst til en skål, hvor en lang torn rager op til at modtage lyset. Sådanne stager har i stort tal prydet Europas kirker i den tidlige middelalder. De omtales ofte som Dinanderi efter den belgiske by Dinant, der dengang var kendt for sine bronzestøbninger. Det er dog ikke særlig sandsynligt, at Viborgstagen stammer derfra; impulserne spredtes nemlig hurtigt til andre værksteder i Tyskland og sikkert også til Danmark. Vor stage har i sin støbning et antal små uregelmæssigheder, som kunne tyde på, der er tale om et lokalt arbejde, ja måske ligefrem en Viborghåndværkers produkt.
Stager af denne art var som sagt et kirkeligt anliggende. De har prydet altrene parvis, men selv om to stager hørte sammen, var de aldrig helt ens, da de af tekniske grunde måtte støbes i hver sin form (Fig. 1). Nær stedet, hvor vort eksemplar blev fundet, umiddelbart nord for katedralen, lå i sin tid Skt Kjelds kapel, opkaldt efter Viborgprovsten Kjeld, der døde 1151 og blev helgenkåret 38 år senere. 1251, hundrede år efter Kjelds død, fik kapellet endnu en fornem beboer, bisp Gunner, en af ophavsmændene bag Jyske Lov. Det skulle være mærkeligt, om stagen ikke har været i funktion ved den lejlighed.
Fig. 1: Kopien af Viborgstagen.
