Tyrekedlen
I årets udgravningsliste (se dette nummers side 3) optræder et stednavn, som mange vil nikke genkendende til: Brå. Vi skal tilbage til 1952. En februaraften indløb til Forhistorisk Museum, Århus, melding om, at der samme dags eftermiddag på nævnte lokalitet var fundet rester af en stor bronzekedel. Det lød for godt til at være sandt - man rykkede ud med tvivl i sjælen, men den blev gjort til skamme. Det var virkelig et af dansk arkæologis topfund, gårdejer Søren Påske havde gravet frem på marken ved Brå syd for Horsens.
Af Harald Andersen
Fig. 1: ingen billedtekst. Fig. 2: Rekonstruktion: B. Brorson-Christensen.
Som så ofte var anledningen et par store sten, der var kommet ploven på tværs og derfor skulle ryddes af vejen. Under dem fandt man kedlen, som dog ikke var hel, men brudt i mange stykker. Ved museumsfolkenes ankomst var det meste taget op, men en eftergravning viste, hvordan det har ligget: sammenpakket i en lille grube med de omtalte sten som en slags dække. »Offer« er det ord, man plejer at fæste på fund af denne art, og det er da også svært at finde ét, der bedre dækker situationen. Der kan være gode og meget menneskelige grunde til at grave kostbarheder i jorden, men det virker uhensigtsmæssigt at ødelægge dem først. Det kan næsten kun forklares ved mystikkens hjælp.
Hvordan kedlen har set ud, da den var hel, viser billedet herover med temmelig stor sikkerhed, men en fuldstændig sammensætning af de mange stumper lod sig ikke foretage; den Bråkedel, som i dag er udstillet på Forhistorisk Museum, er halvt rekonstruktion, halvt ægte vare. Selve beholderen var som sagt af bronze, men om mundingen lå en svær jernring, én meter i diameter - så stort var altså karret. Tre bæreringe af bronzebeklædt jern var fæstnet til randen med kraftige bronzeholdere, fra hvilke ugler stirrede lystent ind mod midten, åbenbart interesseret i kedlens indhold. Hver bærering flankeredes af to tyrehoveder, ligeledes i bronze; der må have været seks i alt, men kun fem er tilbage. De tunge dyreansigter er forbavsende livagtigt opfattet af den keltiske kunstner. Ja keltisk, for kedlen er nemlig ikke af dansk oprindelse, den er kommet til os udefra et par hundrede år før Kristi fødsel. Hvad den har været brugt til, er uvist, men noget helt almindeligt stykke køkkentøj er det jo ikke. Den synes skabt til at hænge i et stativ, men et sådant blev der ikke fundet rester af.
Det er Horsens Museums plan nu at undersøge findestedets omgivelser ved at afskrælle muldlaget med maskinkraft - den havde man ikke på samme måde til rådighed for 37 år siden. Flere kedler finder man næppe, men der kan være rester af huse eller andet, som har med sagen at gøre. Det er forsøget værd.
