Troens lys

En fornem grav fra vikingetiden, nærmere betegnet midten af 900-årene, blev i 1953 udgravet af Forhistorisk Museum ved Brandstrup syd for Viborg. Den døde har fået sit sølvbelagte sværd og sit spillebræt med i graven, men også sin hest og det til denne hørende udstyr: bidsel, sporer og stigbøjler. Ingen tvivl om, at han var en af tidens stormænd.

I 1991 var der igen bud fra Brandstrup, denne gang til Viborg Stiftsmuseum, og anmelderen var såmænd gårdejer Ejner Kjær, den samme som slog alarm i 1953. Han havde bemærket, at der på en bakkeknold lige vest for hans gård var et par pletter, hvor kornet voksede særlig højt, og da marken trængte til dybdepløjning, ville han høre, om museet var interesseret i en undersøgelse, for så var det her og nu. Det var vi naturligvis, især da stedet kun ligger et par hundrede meter fra den gamle gravning, adskilt fra denne ved en fugtig dalsænkning. Der viste sig da også, efter at muldlaget var fjernet, omridset af seks grave samt spor af et stolpebygget anlæg med en tøndeformet nedgravning i midten. Gravene var ikke samtidige, to kan dateres til yngre romertid, ca 300 efter Kristus, to til vikingetid, op mod år 1000, mens de to resterende var så fundfattige, at en nærmere bestemmelse var umulig. Det samme gælder stolpeanlægget, om hvis brug vi heller ikke tør gisne. De ældre grave synes ikke at have haft dækkende høje, men måske har der været stendynger eller lignende. I hvert fald har de yngre anlæg ladet dem uforstyrrede. (Fig. 1)

De to vikingegrave er langt de interessanteste, og i det følgende vil vi kun beskæftige os med dem. Begge er kammergrave, det vil sige, at de har haft karakter af underjordiske gravstuer, større end det var nødvendigt for ligets skyld, men i øvrigt - i dette tilfælde - ikke særlig store. Kammergraven er et overklassefænomen, så de to beboere, efter udstyrene at dømme kvinde og mand, har ikke hørt til samfundets ringeste. I kvindegravens fyld fandtes rester af græstørv, hvoraf vi slutter, at der har været en, nu helt udjævnet, høj over stedet; den har, som det ofte er tilfældet, været græstørvsbygget, og fylden er, da kammerloftet rådnede og brød sammen, sunket ned i selve gravstuen. I mandsgraven, som lå lige i nærheden og sikkert har hørt til samme høj, var der tegn, som viste, at den må være den yngste af de to; den er kommet til lidt senere, og for at anbringe den har man måttet grave sig gennem den ældre højs fyld ned i undergrunden.

Kvindens kammer var 2,5 m langt og 1,5 m bredt, bygget af vandretlagte, kantstillede egeplanker. En af dem var så vidt bevaret, at dendrodatering har kunnet foretages, men da de ydre årringe manglede, fik vi kun oplyst, at begravelsen er foregået efter 919, men ikke hvor længe efter. Det var ret almindeligt i den sene vikingetid, at fornemme damer blev begravet - ikke i kiste, men i en vognfading, måske den hun har ladet sig befordre med i levende live. Således også her, fadingen har stået op mod kammerets nordvæg, men træet var nu bortrådnet og kun metaldelene levnet: rækker af klinknagler, søm, forskellige beslag og to jernringe, en ved hver langside. Af kvinden selv var kun tandsættet og nogle knoglespor i fadingens vestende tilbage På en af de forrustede klinknagler sås aftryk af en fjer, hvilket uden tvivl betyder, at den døde er lagt i graven hvilende på en dyne eller pude, noget der kendes fra adskillige andre vikingegrave. På det sted, hvor brystet må have været, fandtes rester af pelsværk eller skind, antagelig fra en lille pung eller pose båret i en snor om halsen, og herunder en samling glasperler samt en tynd rund sølvgenstand, måske en mønt. En hvæssesten hører ikke til sjældenhederne, det gør til gengæld kniven, den har hvæsset; den har nemlig sølvindlagt blad, noget som kun kendes fra ganske få nordiske fund, og sølvtrådsomviklet skaft, der optræder lidt hyppigere, men langtfra almindeligt.

Overraskende var fundet af et vokslys; det fremkom ikke i selve fadingen, men tæt øst for den og kan næppe regnes til de egentlige gravgaver. Det har vel stået tændt under gravlægningsceremonien og er siden væltet eller lagt ned; i hvert fald lå det nu vandret på kammergulvet. Ubeskadiget var lyset ikke, det var så at sige spaltet på langs, og den ene halvdel, den opadvendende, manglede. Det kunne lyde, som om graveskeen var kommet for nær, men det er ikke tilfældet; der er tydeligt tale om gammel brudflade. Skaden må skyldes små gnavere, der på et tidspunkt har aflagt besøg i kammeret.

Det andet gravkammer var lidt mindre end det første, men bygget ganske som dette. Manden, der har hvilet her, var ikke lagt i vognfading - den skik synes som nævnt at være forbeholdt kvindekønnet - men i en sammensømmet plankekiste med tre tværrevler under bunden; den var ligesom fadingen stillet ved kammerets nordvæg. Også her var der spor af tænder og opløst knoglemasse, så meget, at man kunne se, den døde har ligget på ryggen med hovedet i vest og det ene ben let optrukket. Udstyret var godt og gedigent, men uden de store sensationer. Jernkniven var der med sin sædvanlige ledsager, hvæssestenen, men den var uden sølvudsmykning. En endedup til en rem, en bronzering og stumper af beslag stammer sandsynligvis fra bæltet; på et af beslagene var, som i den anden grav, aftryk af fjer. Ved fødderne lå en jernøkse.

De to grave må, som allerede berørt, dateres til anden halvdel af 900-årene, en generation yngre end ryttergraven på den anden side af dalsænkningen, men derfor kan de tre begravede jo godt have været i familie. Det er nærliggende at tænke sig, de to sidstfundne kan være et ægtepar. (Fig. 2, fig. 3)

Vokslyset er fundets interessanteste stykke og bør derfor ofres lidt ekstra opmærksomhed. Det ser ikke ud af meget, vokset har antaget jordens farve, og det er heldigt, at det ikke blev overset under udgravningen; et enkelt skrab med graveskeen kunne have fjernet det helt. Vi tør bestemt ikke udelukke, at vokslys i andre vikingegrave kan have lidt den skæbne. Lyset er ca 30 cm langt og 1,8 cm tykt ved foden, men smalner til opefter. Som nævnt har det taget skade i graven, men det ses tydeligt at være hult og med en 1-2 mm tyk voksvæg, hvilket vil sige, at den nu forsvundne væge har været meget tyk efter vore begreber. Flere ting, lysets tilspidsende form og bivoksets tynde, skifrede struktur, tyder på fremstilling efter en metode, der har været brugt helt op til nutiden, nemlig ved dypning af den nøgne væge i en gryde med smeltet voks og gentagelse af dyppeprocessen til den ønskede tykkelse er nået. (Fig. 4)

Vort lysfund er sjældent, men ikke helt enestående. Ved Mammen kun få kilometer fra Brandstrup fandtes i 1868 en kammergrav (dendrodatering: 970-71) og i forbindelse med den et vokslys af kæmpestørrelse, 57 cm langt og 8-10 cm tykt, fremstillet - ikke ved dypning, men ved at rulle voksplader omkring en væge. Kammeret blev usagkyndigt og ret hårdhændet undersøgt, men ifølge finderne skulle lyset have ligget, ikke på kammerbunden, men i et noget højere leje (se Skalk 1965:6 og 1986:6). Et andet, men meget mindre lys var fundet mange år tidligere i den nordligste af de to Jellinghøje. Det stod oven på højens store gravkammer, plantet på en af loftsbjælkerne, og da der i samme loft fandtes umiskendelige spor af et ældre indbrud, er lyset af mange blevet opfattet som højbrydernes efterladenskab. Også i forbindelse med det store og meget righoldige gravkammer ved Søllested på Fyn nævnes et lys, men det kan muligvis bero på en misforståelse.

Skikken at anbringe lys i eller ved grave er imidlertid ikke udelukkende et dansk anliggende, den kendes fra Norge, men - mærkelig nok - bedst fra Rusland, hvor den netop holder sig til de egne, som vikingerne befærdede. I Gnezdovo ved Dnjepr er fundet to kvinde-kammergrave, som begge indeholdt lys, den ene 11, den anden 12; de lå alle nede i selve graven. Et kort, men kraftigt lys fra en grav i Timerevo ved Øvre Volga var derimod placeret over kammeret, på dettes trædække. Og ved en grav i Sestovitsa, Ukraine, lå, lige oven for nedgravningen til kammeret, et stykke voks, men her er det ikke helt sikkert, at det drejer sig om et lys.

Alle de nævnte lysfund, de russiske såvel som de danske, stammer fra kammergrave dateret til 900-årene. Det fremgår, trods materialets magerhed, at lysene kan findes anbragt såvel i som over gravkamrene.

Vokslys var kostbare og brugen af dem derfor næppe almindelig, så det er forståeligt, at man kun finder dem i de riges grave. I datidens kristne verden havde lyset en fremtrædende plads, som kan have bragt det i miskredit hos hedningene, men med 900-årene begyndte asatroens bastioner at vakle for alvor, og det er rimeligt at se vore lysfund som et resultat af denne udvikling. De danske lysgrave er i hele deres væsen hedenske, de er lagt under høj og indeholder jordisk gods til brug for den døde i det hinsidige, men rækker altså alligevel den nye lære en lillefinger. Det stemmer godt med den kristne kirkes overvejende liberale holdning i den slags anliggender - man strakte sig langt for det gode formåls skyld. Det siges at kristne tyske præster på Bonifacius’ tid, det vil sige i første halvdel af 700-årene, ofrede til Thor samtidig med at de døbte i Jesu navn. Så vidt gik man ikke i Danmark, men man anvendte primsigning, en slags indvielse til kristenlivet, men endnu uden dåb. Det har mange benyttet sig af, som oftest vel af praktiske grunde. Så kunne man være i stue med begge parter.

Måske personerne i de danske lysgrave har været primsignede. De har ikke endeligt afskrevet deres hedenske tro, men stiller i udsigt, at de vil gøre det. At Brandstrupgravens lys er placeret østligt i kammeret, kan have sammenhæng med de kristne forestillinger om paradiset i øst.

Sagn og overtro har kredset om marken i Brandstrup, og man spørger sig, om det mon skulle have en forbindelse med dens brug som gravplads. Selve bakken vides at have rejst sig på gloende pæle, og gårdejeren kunne fortælle, at hans bedstefar advarede børnene mod at gå over den, da det kunne være farligt. En gammel mand, som besøgte udgravningen, kaldte stedet for Ståvnbakken (hvad så det betyder) og fortalte, hvordan troldfolket dér engang forfulgte en forbiridende bonde, men han slap fra dem. De fik kun hesteskoen. (Fig. 6)