To forældreløse
På en hylde i min mormors hjem stod der to små metalfigurer, som jeg ikke måtte røre, for de kunne gå i stykker. Det kunne jeg ikke forstå. Glas ja, porcelæn ja, men metal? Da jeg blev lidt større, fik jeg forklaringen, at de faktisk var af bisquit, men havde fået et metalovertræk så den ene, Hebe, stod i sølv og den anden, Jason med det gyldne skind, i bronze. Jeg fik også at vide, at de var lavet på Den kongelige Porcelainsfabrik, så jeg skulle altså stadig passe godt på dem.
Af Carsten Friis
Nu bor Thorvaldsens Hebe og Jason hos mig, men i alle de mange mellemliggende år har jeg aldrig set dem andre steder, og dog er de et industriprodukt med firmanavnet »Argentina« på soklerne. Jeg har spurgt mig for, men ingen kendte firmaet. Figurerne blev bragt til den kongelige fabrik i Smallegade, men her afvistes faderskabet pure, man tvivlede endda på, at det var porcelæn. Den tvivl blev dog hurtigt gjort til skamme af en god skarp fil. Når den var kommet lidt ned i bunden af soklen, ville den ikke længere, og man kunne se den hvide, hårde masse.
Men hvem havde så lavet figurerne? Varemærket var som sagt »Argentina«, og trods mange telefonopringninger til den galvaniske branche var det ukendt. Men nu skulle den gåde løses. Fra familien vidste jeg nogenlunde, hvornår figurerne var anskaffet, så jeg prøvede med gamle vejvisere for staden København. I fagregisteret under galvaniske anstalter var der ingen Argentina. Men det var der i personregisteret for 1881. Derfra blev det let: Fra personregister til gaderegister og firmaregister og pludselig kom det også i fagregisteret som det eneste firma under betegnelsen: Argentinfabrik. Så frem og tilbage i årgangene og tilsidst det færdige billede: Argentina startes (eller opføres første gang i vejviseren) i 1875 af Eilev Hansen og Viggo Schmidt. Den første af de to, som åbenbart har været hjernen i foretagendet, havde et par år i forvejen opfundet og fået patenteret en speciel galvaniseringsproces. 1876 må der være sket noget, for i 1877 figurerer Hansen og Schmidt ikke mere, men en fin bestyrelse med en overretssagfører, en kammerjunker, en lektor og en guldsmed, og denne bestyrelse bliver siddende gennem årene til sidste registrering 1889.
Der tales om en »argentinfabrik«, men hvad er argentin? Svaret fandt jeg i Meyers vareleksikon fra 1904: »Argentina kaldes uglaserede porcelænsvarer, som ad galvanisk vej er forsynede med et overtræk af guld, sølv, kobber eller et andet metal«.
Fabrikken virkede altså i henved femten år, nok til at forsyne adskillige af klunketidens hjem med en Hebe eller en Jason. Det skulle være mærkeligt, om der endnu ikke rundt omkring findes små Thorvaldsen figurer med metalovertræk fra »Argentina«. Måske får vi også en dag at vide, hvem de egentlige forældre er, for Argentina har jo kun klædt børnene på. Thorvaldsen selv er det jo nok ikke. Som bekendt døde han 1844.
(Fig. 1)
Fig. 1. FOT: TUNE FRIIS
