Tænd et vokslys for min sjæl

»Kobberup kirke har fordum heddet St. Mikkels kirke, og i en dal nordøst derfor er en kilde kaldet St. Mikkels brynd, som forhen om St. Hans aften af syge og krøblinge har været meget søgt. I forrige secula sås endda i kirken St. Mikkels billede stridende med dragen, hvilket nu er ganske mutileret«. Således skrev den lærde bisp Erik Pontoppidan for 200 år siden i sin Danmarksbeskrivelse om Kobberup kirke ved Skive. Det gamle træbillede i Kobberup er forlængst gået til, men det har næppe været meget forskelligt fra det, der endnu kan ses i den lille kirke i Jørsby på Mors. Ærkeenglen Mikael, englenes fører, står sejrssikker på ryggen af satan, der i skikkelse af en drage krummer sig i dødskamp. Med den nu manglende højre arm har Mikael plantet sit spyd i dragens gab, således som det står skrevet, at han skal nedstyrte satan på den yderste dag. Ud af Pontoppidans beskrivelse lyser der en nysgerrighed efter at forstå denne mærkelige katolske tro med dens kuriøse knoglekult og billeddyrkelse - foragtet som en »højst skadelig forgift for sjælene«, men mystisk og mærkeligt dragende for fantasien. (Fig. 1)

Af Ebbe Nyborg