Store forventninger
(Fig. 1) Et af de steder, hvor der med størst sandsynlighed kan hentes nyt fra vor ældste historie, er grunden, hvor Jelling-kirken står. Der har været gravet et par gange under bygningen, og det er fastslået, at den har haft flere træbyggede forgængere. For tiden er gulvet brudt op og en dybtgående undersøgelse igang med resultater, ingen turde drømme om. Fundene er dog, mens dette skrives, endnu uafklarede, så vi vil ikke foregribe begivenhederne. Lad os i stedet, som en slags oprustning, endnu engang gennemgå Jellings mysterier.
Af Harald Andersen
Fig. 1: Ingen billedtekst.
Foran døren til kirken, som ligger midt mellem de kæmpestore gravhøje, står to runesten, den ene rejst af kong Gorm efter hans dronning Thyre, den anden af sønnen, Harald Blåtand, efter begge forældrene. Stedets historiske position turde dermed være fastslået. Stenene taler om to afdøde, Gorm og Thyre. De er vel så begravet i hver sin af de to høje. Den slutning har allerede Sakse draget.
Så simpelt er det ikke, det har de store udgravninger 1820, 1861 og 1941 bevist. Sydhøjen er tom, en gravløs mindehøj må vi antage. I nordhøjen fandtes et anseligt, træbygget kammer, men skammeligt plyndret i en fjern fortid. Af den afdøde, hvem det så var, fandtes intet, enten fordi skelettet er fjernet, eller - snarere - fordi det er helt opløst af gennemsivende vand. En stor stensætning har ligget mellem højene, men om formen på den er der ingen enighed. De sten, som i ny tid er opstillet rækkevis på og ved kirkegården, må opfattes som en ret tvivlsom markering.
Kong Harald »gjorde danerne kristne« fortælles det på den store runesten, så det er naturligt at opfatte den ældste af de trækirker, der nu undersøges under stenkirken, som hans værk. Den må være bygget i hans senere regeringstid, før 985. Det er til denne bygning, det nye forjættende fund knytter sig.
Fig. 2: FOT: TORKILD BALSLEV
Om Jelling se Skalk 1961:3, 1966:2, 1969 -4 1970:2, 1972:2, 1972:6 og 1976:2.
