Stenlamper

Da man for nogle år siden foretog undersøgelser af nonneklosteret syd for Asmild kirke ved Viborg Søndersø fremkom i fundamenterne til vestfløjen et tilhugget stykke af en granitsten med tydelige spor efter en tidligere anvendelse: 5 huller anbragt som øjne på en terning i den oprindeligt plane overflade. Tilsvarende hulsten er, om ikke almindelige, så dog kendt fra adskillige lokaliteter rundt om i Europa. De er lette at skelne fra oldtidens »skålsten«, som er utildannede, og hvor de indslebne fordybninger er flade og uregelmæssigt anbragt. Vore sten er ofte fundet i forbindelse med middelalderlige kirker og flere gange anvendt som bygningssten, skønt det ikke kan være deres oprindelige bestemmelse. Det er klart, de har haft en ganske bestemt anvendelse, sandsynligvis af kirkelig karakter. (Fig. 1)

Af Elise Thorvildsen

Fig. 1: Asmild-lampen (Tegning: Orla Svendsen)

Nationalmuseets direktør Sophus Müller tolkede dem i 1888 som olielamper. Det skete under henvisning til en beskrivelse fra 1593 af det nordengelske kloster Durham med udførlig omtale af lamperne i munkenes sovesal: »I hver ende af nævnte sovesal fandtes en fin kvadratisk sten med et dusin »cressets« indhugget i hver sten, som efter behov fyldtes fra køkkenet for at give lys til munke og novicer, når de gik til midnatsbøn«. Påfyldningen bestod af tran eller tælle, og lysstyrken afhang af, hvor mange væger man tændte. (Fig. 2)

Fig. 2: Stenlampen i dens mest almindelige form – her fra Nr. Søby.

Da Sophus Müller skrev sin artikel, kendte han kun to sådanne lamper her fra landet. I dag er der registreret 16 af dem. De er alle af granit, dog med en enkelt undtagelse - den er af klæbersten, og da findestedet ikke kendes, kan man mistænke den for at være fra Norge, hvor materialet hører hjemme. Udformningen varierer en del, men det ser ud til, man har tilstræbt en kvadratisk topflade med fire eller fem huller. Der er dog også aflange lamper med to, ni eller tolv huller. En enkelt, fra Mammen, skiller sig ud; den består af en cylindrisk »stander«, hvor topfladen har tre huller - deriblandt et stort ovalt - og sider med indhuggede buer og mandshoveder, som minder om vore kirkers romanske granitudsmykning. De danske lamper dateres da også sædvanligvis til middelalderens første, romanske, del. Derefter ser de ud til at have udspillet deres rolle; flere af dem er fundet genanvendt i senmiddelalderlige mure. I England synes de efter Durham-dokumentet at dømme at have været noget længere i brug. (Fig. 3-4)

Fig. 3: Den særprægede Mammen-lampe blev i midten af forrige århundrede fundet på kirkegården.

Fig. 4: Højt i muren på Giver kirke i Himmerland sidder en lampe genanvendt som kvadersten.

Lampernes kirkelige tilknytning kan altså næppe betvivles, men ingen er fundet på oprindelig plads, og hvad angår brugen, har vi kun den engelske omtale af dem at støtte os til. Ud over at de har fungeret som lyskilder, ved vi derfor ikke meget. Vi ved ikke, hvordan de var anbragt, og ikke om de havde andre funktioner. Har de stået i koret - nær højalteret - eller i skibet? Har de spillet en rolle i den kristne gravkult?

Lamperne er i Jylland kun registreret nord for en linje Thisted-Vejle, endvidere forekommer de på Fyn, mens Sjælland og Sønderjylland er mærkeligt fundtomme; det vil sige, at de stort set følger udbredelsen af granitkvaderkirkerne. Af Sveriges omkring tyve lamper er temmelig mange kommet for dagen i Skåne. Fra Norge kendes kun een lampe. Den er af klæbersten og fundet på tomten af den nedrevne Bøium stavkirke i Fjærland sogn. Set i en større sammenhæng fordeler lamperne sig på to adskilte områder: Nordeuropa (England, Skandinavien) og Mellemeuropa (Østrig, Sydtyskland), men det er nok sandsynligt, at de med tiden vil dukke op også i de mellemliggende egne. Alt i alt kendes der mere end hundrede eksemplarer. (Fig. 5)

Fig. 5: De danske stenlamper.

Det var ikke slid, der gjorde ende på disse kirkelamper. Åbenbart har de fundet afløsere, måske de jern-lyseholdere, som kendes fra flere kirker, og som dateres til senmiddelalderen. Fra Mammen kirke stammer et sådant »lysestel«. Det har plads til fem vokslys og kan have erstattet den gamle stenlampe, vi ovenfor stiftede bekendtskab med. (Fig. 6)

Fig. 6: Lysestellet fra Mammen.

Om stenlamperne se Hikuin nr 3 (i trykken).