Stambog

»År 1588 den 28. juni er jeg Rasmus Pedersen født i Thestrup i Nedergård under krebsens tegn - «, begynder beretningen, men forinden er der gjort omhyggeligt rede for forfatterens herkomst ved opregning af hans forfædre gennem flere generationer. Familien var af bondestand, men rimeligt velstillet, og Rasmus har åbenbart haft gode evner. »1599 på Skt Gregorius dag har mine kære forældre sat mig til dansk skole hos Mads Jørgensen Ring, degn her i Århus, og lærte at læse, skrive og regne hos ham i to år« (Fig. 1). Noget sådant var de færreste bondebørn forundt, men skolegangen måtte brat lægges andetsteds hen. »År 1602 var den store pest her i Århus. Samme år, otte dage før Skt Mortens dag, forskikkede mine kære forældre mig til Lübeck, hvor jeg også lærte at skrive og regne i et halvt års tid, og imens jeg var i Lübeck i skole, døde mine salige forældre i Thestrup af pest i påsken år 1603«. Og ikke blot forældrene, men også alle hans fem søskende. »Kom så her hjem igen fra Lübeck otte dage før pinsedag i samme år og var så i Thestrup noget nær i to år«.

»1605 om påsken flyttede jeg her til Århus, da jeg var i mit syttende år, og samme år den 11. juli svor jeg min borger-ed her på rådhuset, og gav jeg Søren Christensen, som da var kæmner, (for) mit borgerskab seks rigsdaler«. Rasmus var nu »købsvend« i nogle år - til 1610, hvor han trolovedes med »ærlig og gudfrygtig kvinde Maren Olufsdatter«. Efter behørig lysning blev parret søndagen den 8. juli »i Herrens navn viet tilsammen udi domkirken«.

De første seks-syv år af ægteskabet boede de to til leje, men derefter købte Rasmus Pedersen selv en ejendom, og det blev ikke den eneste, der gennem årene kom i hans besiddelse. Han var nu en af byens agtede borgere, beklædte forskellige tillidsposter - kæmner, kirkeværge, overrodemester, flere gange oldermand for sit laug - og havde i det hele taget en hel del at skulle have sagt. I stambogen skriver han meget om sine handler med gårde, huse og boder, men endnu mere om sin hastigt voksende familie (Fig. 2). Han fik tolv børn, og der gøres nøje rede for hver enkelts færden fra fødsel og dåb til - for de syvs vedkommende - en alt for tidlig død. Selv havde han gået i dansk skole, men sønnerne kom i den latinske. De to ældste blev 1634 sendt til København for at studere teologi, og »samme år fik de begge kongens kost i klosteret« (det vil sige, de blev bespist gennem det af Frederik 2. stiftede Kommunitet). Også døtrenes oplæring blev der sørget for; den ældste gik således i skole fem år, hvorefter hun kom til en »sømkvinde« og lærte at sy og kniple - før hun døde tretten år gammel. Da Rasmus Pedersen forlod Thestrup, tog han åbenbart dens navn med sig; flere af sønnerne blev døbt Rasmussøn Thestrup. Blandt de ansete mænd, som stod fadder til børnene, mærker man sig lægen og oldforskeren Ole Worm, der var gammel Århusdreng og åbenbart bevarede en vis tilknytning til byen.

Tidens begivenheder, små som store, findes nedfældet i stambogen. 1619-20 grasserede en ny pest, men Rasmus Pedersen Thestrup fik, klog af skade, sine nærmeste sendt på landet, så at de alle bjærgede livet. - »1640 blev seks kvinder hudstrøget ved Ning herreds ting for horeri. De fem havde hver fået tre børn, og den sjette havde fået fire, imod kongens forordning«. - »År 1642 den 24. maj brændte spidsen på domkirken og klokkerne her samme sted af lynild«. - »1646 den 7. december blev en båd fuld af folk imellem Ring kloster og Skanderborg, hvorpå var 25 personer, karle og kvinder, og nogle af kvinderne var frugtsommelige. Var og nogle gejstlige deriblandt, og ingen levende deraf til land«.

Lidt Danmarkshistorie er der også blevet plads til. 1610 passerede Christian 4. gennem byen »at lade sin søn, hertug Christian 5., hylde i Viborg«. Formodentlig i betagelse over situationen kom Rasmus, der på den tid var ung og nyforlovet, til at affyre et skud, der »uforvarende stak ild i to fade krudt, som ganske slemt forbrændte hele mit ansigt og begge mine hænder, dog Gud ske lov, inden en kort tid kom vel til rette igen - «.

»År 1627 den 20. september er kongens ryttere kommet her til byen og plyndrede mange godtfolks huse og har holdt sælsomt hus her såvel som andet sted en tid lang (Fig. 2). Men straks derefter — er kejserens folk hidkommet og har byen såvel som ganske Jylland og Vendsyssel med flere andre provinser indtaget. Om søndagen dernæst efter er jeg tiltvunget af obersten hr Johan Ernst von Scharfenberg byfogedens bestilling at forvalte«. Christian 4.s deltagelse i Trediveårskrigen var ikke heldig, men fik dog ende. »1629 den 5. juni er her omslaget med fire trommer på den store kirkegård og i Immervad og freden udråbt at være gjort imellem kejseren og Kongelig Majestæt, Gud ske lov - «.

Glæden blev ikke varende, en ny krig, Torstenssonkrigen, skyllede ind over landet. »År 1644. I dette nye års begyndelse høres mange bedrøvelige og onde tidender formedelst svenskens krigsarmada, som uformodentlig var indfaldet i Holsten ved Oldesloe noget før jul. Jeg måtte alene stille en soldat med al sin gevær og besoldning. Fjenderne er kommet til Skanderborg 10. januar og her til byen den 16. Jeg fik en ritmester af adel med 27 personer og 31 heste. Han holdt så hus hos mig, at jeg næppelig forvinder det her i verden - «. Det gjorde han nu vistnok, selv om han efter krigen opgør sit tab til 4000 dalers værdi og kalder sig en fattig mand, men en del af hans mange ejendomme måtte ganske vist bortsælges. Kongen, som han havde mødt i sin ungdom, blev ham et dyrt bekendtskab. »1648 den 28. februar døde vor nådige herre kong Christian 4. i sit alders 71. år — . Ringet siden med alle klokkerne her i landet til den 18. december, han blev begravet«.

Rasmus Pedersen Thestrup var samler - og ikke blot af ejendomme. Han har, fortæller han, haft »over et halvt tusinde indbundne bøger foruden 85 års almanakker til denne tid og foruden mange gamle dokumenter og antikviteter, endog fjenderne og mine børn mange deraf har forkommet«. Hvad det var for bøger, dokumenter og antikviteter, får vi desværre ikke at vide. Det er vel muligt, at nogle af dem, ligesom stambogen, stadig eksisterer.

»Min ligsten udhugget og færdiggjort at lægge på stedet til denne tid« - meddeler Rasmus Pedersen Thestrup 1652. Tidspunktet kom fire år senere. Begravelsen fandt - naturligvis - sted i domkirken.

Liv. Rasmus Pedersen Thestrups Stambog, udgivet ved Helge Søgaard. Århus 1972.