Sommerens sølvskat

Fremkomsten af en stor sølvskat fra 1600-årene var en sommerbegivenhed, der nød pressens fulde bevågenhed, og som derfor sikkert på forhånd er kendt af mange læsere. Findestedet var »Nygård« i Staby sogn, Vestjylland, og første fund - en stor sølvdaler - blev opsamlet 31. maj af lærer Inger Holgersen, som hakkede roer på sin mands, gårdejer Lars Chr. Holgersens, mark. Betragtningen af møntprægets dobbeltørn ledte tankerne mod besættelsestiden, hvor tyskerne havde haft tankgrave ikke langt fra findestedet, men mønten var ikke en lykkeskilling tabt af en tysk soldat, ved nærmere eftersyn fandtes flere mønter på markoverfladen, og weekenden udviklede sig snart til en sand skattejagt for familien Holgersen samt skoleleder Rudolf B. Uhre, som var blevet tilkaldt. Sammen gennemgravede og sigtede de muldjorden fra et areal på syv-otte kvadratmeter (Fig. 1). Resultat: knap 300 mønter - alle sølvdalere.

Af Jens Aarup Jensen

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.