Sløjt med lærdommen

Danmark har tidligere fostret højlærde mænd, f.eks. den berømte matematiker Tycho Brahe, Bartholinerne i medicin og anatomi og Borch, som døde fornylig efter at have stiftet et betydeligt legat til Københavns universitet. Men nu står det meget sløjt til med lærdommen. Latin beherskes dog bedre af præsterne her end hos os. De meget få bøger, der trykkes, er uklare polemiske afhandlinger mod papister og calvinister. Skønlitteratur og verdslig lærdom er særdeles fremmede fugle og vil næppe vinde indpas, før en mere velstående lavadel baner vejen. Det påstås, at opfindelser fødes af nødvendighed, hvilket nok til en vis grad er rigtigt. Men jeg er overbevist om, at ethvert initiativ kvæles fuldstændigt af en altfor tvingende nødvendighed. Man møder da heller ikke hverken selvstændige opfindelser eller tålelige efterligninger af andres.

Der eksisterer kun eet universitet, Københavns, og det er ringe nok i enhver henseende. Hverken bygning eller midler kan sammenlignes med de værste af vore enkelte kollegier. Studenterne går i sorte kapper og bor spredt i byen ligesom i Leyden. Nogle professorer bor på stedet. Hvert år på kongens fødselsdag opføres en art skuespil, som kongen beærer med sin nærværelse. Rector magnificus afleverer da en latinsk tirade, der er så spækket med grov smiger, at man skulle tro, Ludvig den Store skulle underholdes af en tåbelig jesuit. Indimellem bidrager de almindelige syngedrenge med nogle danske strofer til middelmådig musik, og således sluttes denne farce.

Under den nuværende konges fader fandtes et universitet i Sorø, en meget smukt beliggende by 40 miles fra København. Her overgik boliger og øvrige studievilkår så langt de københavnske. Men kongen kunne bruge midlerne, og nu er dette universitet forladt og kun erstattet af en lille latinskole.

— Som afslutning vil jeg bemærke, at jeg aldrig har kendt mage til land, hvor folkets sindelag i den grad er af ensartet kaliber og højde som her. Man møder ingen med særlige evner eller kvalifikationer, ingen der udmærker sig ved ekstraordinære studier eller erhverv, ingen enthusiaster, rasende, tosser eller fantaster. Alle er nogenlunde ens. Hver især holder sig på middelmådighedens slagne vej, der her i landet hverken er den bedste eller den dårligste, uden at dreje til hverken højre eller venstre. Men jeg vil dog tilføje den ene rosende bemærkning, at det jævne folk gennemgående kan læse og skrive. (Fig. 1)