Slægtsfadet

Nær kanten har fadet været gennemboret til ophængning, og på den diametralt modsatte rand læses: 1677 DTS, antagelig en forkortelse af Dei Triunius Sancti = Anno Domini. Altså: I det Herrens år 1677.

Hvem er nu ophavsmanden til dette slægtsfad? Flere forfattere har siden fremkomsten beskæftiget sig med spørgsmålet og blandt andet forsøgt at sætte fadet i forbindelse med Sorring- egnens pottemagere. En ny undersøgelse - den som her fremlægges - kommer til et andet resultat.

Dengang fadet blev fremstillet, var en almindelig pottemager næppe særlig skrivekyndig, men denne må have været det - eller har kendt en, der var. Da børnenes efternavn er Mogensen, må faderen, fadets bestiller, have heddet Mogens, og fødestedsangivelserne viser, at han har boet på Djursland - indtil omkring 1655 i landsbyen Skærbæk (nedlagt 1711) under Mejlgård og derefter i Den lille Dyrhave under Løvenholm. Da de ældste sønner er døbt henholdsvis Peder og David, er det nærliggende at antage, de er opkaldt efter deres farfar og morfar, således at fortælleren har heddet Mogens Pedersen eller Mogens Davidsen - snarest det første, eftersom Peder kommer først. Mens Mejlgårds godsarkiv ikke indeholder noget af betydning fra denne periode, er Løvenholms meget velbevaret, og det er da også her - med lidt hjælp fra Rigsarkivets dokumenter - at løsningen på gåden er fundet. I godsets regnskaber for 1660-61 nævnes mellem husmændene i Gjesing sogn en Mogens Pedersen, der betaler en væsentlig højere afgift end de øvrige og altså har haft større indtægt. Matriklen 1664 omtaler under Løvenholm »en skov liggende norden for Gjesing kaldet Fiilkjær, deri et hus beboet af Maans Pedersen«, og kopskatteregisteret fra 1678 har under Gjesing en Mogens Pedersen, birkeskriver ved Løvenholms birketing, og hans hustru (navnet ikke opgivet). Javist, den skrivekyndige Mogens.

Til yderligere bekræftelse er bevaret en tingbog fra Gjesingholm birketing, som det hed, før navnet 1674 ændredes til Løvenholm. På titelbladet oplyses, at bogen den 8. januar 1673 er overgivet til Mogens Pedersen i Dyrhaven, skolemester i Gjesing, for at han kan føre den som retsprotokol. (Fig. 1) Herefter følger otte års tingbogsnotater i en pyntelig skrift, ikke ulig fadets.

Ifølge indskrifterne havde fortælleren ni børn, hvoraf to drenge døde som spæde. Om de øvrige er der oplysninger at hente både i godsarkivet og i egnens kirkebøger. Mogens Pedersen selv nævnes i et brev fra 1687, der bortfæster hans hus ved Den lille Dyrhave mod, at eftermanden giver ham frit ophold hans livstid og ægter datteren Birgitte. Men især er det af interesse, at den ældste søn Peder omtales som pottemager i Sønder Gjesing og flere gange optræder i birketingets bøger som såkaldt sættedommer, vikar for den egentlige dommer.

Der kan ikke være tvivl om, at ophavsmanden til fadet er Mogens Pedersen, skoleholder i Gjesing og birkeskriver ved Løvenholm birketing. Hvor han kommer fra, vides ikke, men han må være født så tidligt, at han kunne huske de kejserlige tropper i 1627-29. Hans kones navn er ikke med på fadet, men i et senere skifte efter sønnen Peder opgives det, at hun hedder Maren Davidsdatter. Det har været en stor sorg for dem, at de, som det fremgår af fadets bundfelt, i mistede deres ældste datter Kirsten, kun ca tyve år gammel, og oven i købet måtte overlade til broderen at sørge for begravelsen i en fremmed by. Antagelig har de to været i tjeneste hos Løvenholms ejer, Ditlev Rantzau og har opholdt sig på hans besiddelser i København, hvor hun så er død.

Mon ikke netop dette dødsfald er årsagen til fremstillingen af fadet - et mindesmærke til erstatning for den gravplet, der var uden for rækkevidde? (Fig. 2) (Fig. 3) Samtidig er der blevet plads til omtale af de øvrige børns fødsel, optegnelser, som meget ligner dem, man finder i gamle familiebibler. I skiftet efter svigersønnen, som overtog huset, er blandt andet nævnt en gammel »bibelspostille« og Christian IV's Reces, som begge ganske sikkert har tilhørt Mogens Pedersen - han henviser gang på gang i tingbogen til Recessen. Det er en nærliggende tanke, at fadets indskrifter i deres oprindelige form er optegnet af faderen i hjemmets bibel og siden overført til ler af sønnen, som i en sidste inskription når at gøre opmærksom på sit eget bryllup.

Efterkommere af flokken på fadet findes stadig på Djursland, men kan også følges ud over landet. Fadets egen historie er vanskeligere at spore, men man må antage, at det længe har fulgt slægten som et arvestykke. Peder Pottemager døde selv barnløs efter to ægteskaber, men andre Peder'e og Mogens'er voksede op i familien. Omsider kom den gamle minderune alligevel blandt fremmede og endte - som Kirsten Mogensdatter - i København.

Lit: Randers Amts Historiske Årbog 1980.