Skibet var ladt-
Sommeren 1939 udgravedes på den engelske østkyst lidt nord for Harwich - Sutton Hoo hed stedet - noget så usædvanligt som et højsat skib. Fartøjet, der i længde har overgået de betydeligt yngre vikingeskibe fra Oseberg og Gokstad, var kun mådeligt bevaret, og også gravkamret midtskibs var hensmuldret, men hvor det havde stået, åbnede himlen sig for de overvældede arkæologer. Guldspænder og -mønter glimtede om kap med fornemt sølvservice. På krigerudstyr og drikkekar - deriblandt to vældige uroksehorn - snoede dyreornamenter sig gyldent mellem røde emaljearbejder, glasmosaik og funklende granater, alt i fremragende udførelse med bidrag fra både Europa og Orienten. Udgraverne fik travlt, men eventyret sluttede brat med udbruddet af anden verdenskrig, hvor arbejdet dog stort set var tilendebragt. 30 år senere blev spaden igen sat i højens jord, nu med beskednere resultater.
Af Redaktionen
I mellemtiden kom kostbarhederne på videnskabens bord til rekonstruktion og tolkning. Af deres fyrstelige ejer var der ikke fundet sikre spor, men man mener at kunne navngive ham. I særdeleshed mønternes ret præcise datering gør kong Raedwald af East Anglia, der døde ca 625, til den mest sandsynlige mulighed. Han var ganske vist kristnet, men fik tilbagefald til den gamle tro, så det er ikke urimeligt, han har ønsket en henfærd som sine forfædre. Meget tyder på, at slægten var af svensk oprindelse.
En let tilgængelig beskrivelse af fundet, Rupert Bruce-Mitfords The Sutton Hoo Ship Burial, som British Museum for ganske nylig har udsendt i 3. udgave, revideret og med tilføjelse af de seneste resultater, er af Skalks bogtjeneste erhvervet i et mindre antal eksemplarer. Bogen om »det mest storslåede fund i Englands arkæologiske annaler« (134 sider, rigt illustreret i sort-hvidt og farver) tilbydes læserne for 68 kr.
