Skam følger skade
Kendetegnende for den ældre bronzealders gravhøje er format og høj beliggenhed. På Århusegnen findes flere af slagsen, således den pragtfulde Jelshøj (hvis navn man møder i Skalks adresse) og den desværre nu mindre præsentable Borum Eshøj. Den sidste vil vi - inspireret af dette nummers kronik - ofre et par ord.
Af Harald Andersen
Som navnet antyder, ligger højen i Borum sogn, på et bakkedrag nordvest for byen. Den har oprindelig været omkring syv meter høj, men er nu stærkt formindsket og deformeret. Begyndelsen hertil blev gjort 1850 af den daværende ejer; han gravede sig ind i østsiden, men stødte der på en stenkiste, som vakte hans interesse og fik ham til at opgive forehavendet. Et par år efter gik vejvæsenet i højen. Ejeren protesterede, men blev afvist med henvisning til en gammel lovbestemmelse, hvad han imidlertid ikke lod sig imponere af. Han rejste til København, søgte audiens hos den oldtidsinteresserede Frederik 7. og fik med dennes mellemkomst udvirket, at arbejdet blev standset, skaden udbedret og højen fredlyst - dog uden at det blev anført i skødet. Denne forsømmelse fra myndighedernes side kom til at koste dyrt. 1856 afhændedes gården, og den nye ejer kunne i god tro fortsætte i de stadig friske spor; herved fandtes endnu en stenkiste. Senere fulgte nyt ejerskifte og ny gravning. Den gode muldjord fra højen kunne, mente man, gøre bedre nytte på markerne.
1871 gik det løs for alvor. Herved dukkede en træstamme op, men man skænkede den ringe opmærksomhed, den lå fremme i lang tid, og arbejdsvogne kørte jævnlig over den. Til sidst blev den dog for generende, man ville kun have den væk, men opdagede så, at der var tale om en kiste. Nu kom ånden over mandskabet, låget blev i hast afløftet og indholdet gennemrodet med en ildrager for til slut at blive væltet ud. Den ventede skat i kontanter glimrede dog véd sin fraværelse, i kisten var et skelet, noget gammelt tøj og en del bronzetingester. Sagerne blev spredt over egnen, men tililende museumsfolk fra Århus fik samlet de fleste sammen og indhentet de fornødne oplysninger om fundforhold etc. Danmarks gennem mange år eneste oldtidskvindedragt blev på den måde reddet, men der var bud efter den.
Nu trådte også Det oldnordiske Museum i funktion, og højen blev udgravet, omend kun delvis. Herved fandtes yderligere to af ege- kistefolket, en midaldrende mand midt i højen og en yngre (17-20-årig) mellem denne og kvinden, begge med velbevarede dragter. Tilbage lå den nu ret spolerede høj. Gemmer den flere egekistegrave?
Der er i den arkæologiske litteratur uddelt flere tidsler til den griske højejer end roser til den fornuftige - hvad han ellers nok kunne fortjene, han fik dog standset vejvæsenets ødelæggelser, før hans initiativ druknede i myndighedernes smøleri. Det overlades til læseren selv at placere forargelsen, hvis den absolut skal tages i brug.
Fig. 1. Ingen billedtekst.
Fig. 2. Rekonstrueret højtværsnit.
Fig. 3. Den unge mand lå dækket af sin kappe. I sværdskeden: intet sværd, men en dolk.
