Skalks riddere

Det besluttedes, at båndet skulle gives til forskere af den særlige slags, der ikke ruger over deres videnskab som drager over skatte, men gavmildt deler ud af den - og ikke blot til fagfæller. De tre, det foreløbig er tildelt, har alle været museumsfolk, men ved et møde i Wormianums bestyrelse 4. november sidste år blev der gjort brud på denne tradition. Den kårne blev arkivar Paul G. Ørberg, Landsarkivet i Viborg.

Om denne afgørelses rigtighed vil læserne uden videre kunne dømme, for kandidatens rolige, dybtgående, men altid fattelige og altid fængslende artikler har længe været velsete gæster i Skalks spalter. Hans register spænder fra kirkernes røgelseskar til fortidens renovationsvæsen (eller mangel på samme), men som naturligt for en arkivar er det især skrifterne - kirkebøgerne, mandtalslisterne, skiftedokumenterne, retsprotokollerne - der optager ham, og som han snildeligt indfanger os med. Sjældne nyfund er kommet ham i hænde, og han har ikke været sen til at lade oplevelsen gå videre (Fig. 1). Men artiklerne er kun en side af hans produktion, der er også blevet plads for et antal bøger. Til Sæby-historien »En by ved havet« har han leveret et bind, der passende kan bruges som mønster af ligesindede forfattere. Hans - vistnok - første værk var en samling danmarkshistoriske øjenvidneskildringer. Typisk!

Kort sagt: Strømpebåndet klæder ham. Det blev påsat 10. februar i Skalks hus af rigsantikvaren professor P. V. Glob. Med det fulgte 5000 kr.

Den, der kun tar spøg for spøg --, som Kumbel siger.