Sjællandskrøniken
I Sjællandske Krønike, under året 1357, læses følgende: Det år hændte der noget mærkeligt på Sjælland. Juleaften kom »nogen« til en bonde i landsbyen Vallensbæk, lagde sig ind hos ham som gæst og valgte hans ovn til sit opholdssted. Han havde med sig en ung kvinde, som man kunne se, selv var han altid usynlig. Han talte imidlertid dansk og latin og sagde, at han var født i Trelleborg og havde gået i skole i Roskilde. Han blev dér og åd og drak, men kunne bedst lide æg. Han talte med dem, der kom på besøg, og gik fil flere af bøndernes gilder, og hvad der skete dér, fortalte han sin vært. Da han blev spurgt, om han havde noget med kvinden at gøre, sagde han ja, men hun sagde nej. Det man gav ham, tog hun imod og brugte til hans fortæring. Bonden blev imidlertid træt af de mange gæster, satte kvinden på en vogn og kørte hende til København Tamper-lørdag efter Askeonsdag, men Peter Jordansen (det kaldte han sig) fulgte med.
Af Redaktionen
Historien om den usynlige gæst er et - ganske vist ikke særlig typisk - eksempel på, hvad Sjællandske Krønike indeholder. Dette betydningsfulde historieværk er i virkeligheden to middelalder-årbøger, som er overleveret sammen og derfor opfattet som en enhed. Den ældste, der dækker tidsrummet 1028- 1307, er efter al sandsynlighed blevet til i Sorø kloster. Den er kortfattet i sin form, og da den i ret høj grad bygger på andre, til vor tid overleverede kilder, er dens historiske værdi begrænset.
Det er om Yngre Sjællandske Krønike, interessen samler sig, og det er så heldigt, at den er langt den længste af de to. Der tages fat, hvor førstedelen slap, under Erik Menved, og fortsættes gennem nedgangs- og opgangstider frem til 1363. I modsætning til den ældre krønike er stilen bredt fortællende, og selv om der naturligvis stadig er øst af andre kilder, er dog langt det meste selvstændigt stof. Navnlig de bevægede år omkring Valdemar Atterdags regering er levende beskrevet og på en måde, så man må gå ud fra, forfatteren selv har kendt kongen og en hel del flere af det omfattende persongalleri. Som historien om Vallensbæk-spøgelset viser, er der også blevet plads for andre sider af datidens kultur. Handlingen er ikke, som man kunne tro, begrænset til Sjælland. Bogen er et af vore vigtigste middelalderlige kildeskrifter.
En nyoversættelse af Sjællandske Krønike med hovedvægten lagt på dens yngre del er for tiden under trykning og vil omkring 1. september udkomme hos Wormianum. Oversætteren, Rikke Agnete Olsen, har tillige sat værket i ramme med forord, kommentarer, ordliste samt stamtavler, der gør det lettere at overskue de fyrstelige personers slægtsforhold. Til teksten er føjet illustrationer tegnet af Elisabeth Nyborg efter forlæg fra tidens billedverden som vist i prøver på denne side.
Sjællandske Krønike, 112 sider, indbundet, koster 78 kr. i boghandelen, 66 kr. for abonnenter.
