Sankt Peter fra Samsø
På Samsø Museumsgård i Tranebjerg ligger en mandsfigur af bronze med rester af fordums pragt i form af emalje og forgyldning. Den er ganske lille, knap 11 cm høj, hul og med to sømhuller, som viser, at den har været slået på en større genstand. Ifølge museumsprotokollen skal den stamme fra »en Smedie i Nordby«, og man har lov at tro, at den er fundet i Samsøs givtige jord. Hvem er den lille mand? Hvor er han lavet, og hvordan har han været brugt? De spørgsmål vil vi prøve at besvare. Atter et eksempel på, at der kan gøres spændende opdagelser på museumshylder.
Af Else Roesdahl
Manden, der har halvlangt hår og overskæg, er klædt i en folderig dragt. I venstre hånd holder han en bog, og i højre har han Skt. Peters kendetegn: den store nøgle til Himmeriges port - så nu ved vi altså, hvem det drejer sig om. Alle de fordybede felter i dragt og bog har været udfyldt med emalje, men kun ganske lidt er tilbage - svage rester i turkis, mørkeblåt og rødt. De ikke emaljerede dele af figuren har båret forgyldning, som stadig skimtes på hovedet og på nøglen. Detaljer i hænder og nøgle er ciselerede, håret er markeret med fine indprikninger, og de nu tomme øjenhuler må have været udfyldt.
(Fig. 1).
Fig. 1: Samsø-figuren i naturlig størrelse.
Netop denne udførelse og disse farver er karakteristiske for genstande udført i Limoges-området, Sydfrankrig, i første halvdel af 1200-årene. Her foregik nærmest en masseproduktion af emaljearbejder - især relikvieskrin, kors og andre kirkelige genstande - som eksporteredes til hele Europa. På nationalmuseer og store kunstmuseer rundt om i den vestlige verden - således i København - kan man i dag beundre disse Limoges-arbejder, især de hele og næsten hele ting, som er indsamlet fra kirker og klostre, sjældnere jordfundne fragmenter og løse beslag; dem har der været mindre interesse for. En undersøgelse af dette materiale viser, at emaljerede Skt. Peterfigurer med nøgle ofte forekommer på processions- eller alterkors - altid nederst på korsstammen under Kristi fødder - og vistnok aldrig på relikvieskrin eller andre genstande. Vi må derfor slutte, at vor Skt. Peter har hørt til et sådant kors.
(Fig. 2). (Fig. 3).
Fig. 2: På Nationalmuseet findes ét stort Limoges-kors. Det er fra Lejre-egnen, 62 cm højt og lidt anderledes end det, Skt. Peter har tilhørt. På hver korsarm og øverst på stammen ses en pånittet figur - her uden emalje - og under Kristus har været en tilsvarende, som nu er faldet af. Den tabte figur har i dette tilfælde ikke været Skt. Peter, men Skt. Michael, hvilket ses af dragen, som endnu vrider sig under mærkerne af hans fødder. Michael var lige som sin helgenkollega Skt. Jørgen en ivrig bekæmper af dette dyr.
Fig. 3: Pilgrimsvejen.
En af Samsøs kirker, Hellig Kors kirken i Onsbjerg, ejer et lille metalkrucifiks, som ifølge traditionen skal være fundet bundet til et ilanddrevet lig, og hvorefter kirken skal have fået sit navn. Det er fra omtrent samme tid som Skt. Peter, men af en anden type, og det kan næppe have noget med ham at gøre. Et kostbart kors af Limoges-emalje kan imidlertid ikke tænkes andetsteds end i en af øens kirker, hvor det kan have gjort tjeneste ved gejstlige optog og til daglig var at se i selve kirkerummet. Hvordan er det kommet der? Limoges lå ved den stærkt befærdede pilgrimsvej, som nordfra førte til apostlen Jacobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien. En from samsing, der på Valdemar Sejrs tid har rejst ad denne vej, kan have hjembragt det og skænket det til sin kirke i taknemmelighed over at være vel hjemme igen.
Lit: Tor 1962 (»Sankt Per från Sigtuna«).
Marie-Madeleine Gauthiers: Emaux du moyen age. 1972.
Fotos: Preben Dehlholm og Lennart Larsen
