Rottefængeren

»Hvilke besværlige husdyr og hvilke frække snyltegæster er rotter og mus i husene, det ved vel enhver, som er blevet tvunget til at høre deres piben og lide under deres fremfærd«, sukker Olaus Magnus i sin store Nordensbeskrivelse fra 1555. Hans råd er, at man skal sende bud efter rottefængeren, som med forskellige besværgelser kan lokke rotter og mus ud af husene og ud på isen til en våge, hvor de ynkeligt lider druknedøden. Billedet, som ledsager beretningen, viser, hvordan det foregår, men i baggrunden bemærker man en primitiv fælde, der slet ikke nævnes i teksten. Rottefængeren nød åbenbart tiltro - vi kender ham bedst fra det af brødrene Grimm optegnede eventyr om begivenhederne i Hameln - men også andre midler var til rådighed, hvis de magiske ikke strakte til.

Af Marianne Johansen

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.