Røgelse

Vore gamle landsbykirker var fra begyndelsen romersk-katolske. Man tænker vel sjældent over det, men det er dog en kendsgerning, at kirkerne har været katolske omtrent lige så længe, som de har været evangelisk-lutherske. Der er nu heller ikke bevaret ret mange ting, som direkte minder os om tiden før reformationen. Naturligvis er der de kalkmalerier, som fortæller helgenlegender eller lignende, nogle steder også det store lægmandskrucifiks fra korbuen, som nu gerne er hængt op på skibets langvæg, og hist og her et monstranshus; sjældent mere. Og dog, endnu én lille ægte katolsk ting finder vi i mange kirker, nemlig et røgelseskar, ofte endda meget gammelt, måske jævnbyrdigt med kirken i alder. Det er en lille beholder af malm bestående af underskål og låg, kunstfærdigt støbt med forsiringer og mange trækhuller og hængt op i en slags stang- eller kædesystem. Man brugte røgelseskarret - og bruger det stadig i katolske kirker - under gudstjenesten eller ved de kirkelige processioner, som katolikkerne ynder. Der blev så lagt små stykker glødende trækul i skålen og røgelseskorn oven på, og det blev svunget frem og tilbage for at gløde og ryge des bedre. Røgelsen opfattede man som et symbol på bønnen, der stiger mod himlen.

Af Paul G. Ørberg

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.