Ringborgens alder

Hverken på Nonnebakken eller i Aggersborg er der fundet træ bevaret, men Fyrkat har leveret en del; her skulle der altså være en mulighed for at få samtidigheden be- eller afkræftet. Et forsøg blev gjort på Wormianums dendro-laboratorium (se Skalk 1980:3), men stødte på en væsentlig vanskelighed. Mens mange af Trelleborgs tømmerstykker var bevaret til barken, havde forrådnelsen tæret slemt på Fyrkat-træet; end ikke splinten (det yderste let kendelige ringlag) var tilbage. Det kunne derfor kun fastslås, at træerne var fældet efter 960 og sandsynligvis noget senere. Et ikke særlig tilfredsstillende resultat.

Problemet var altså uløst, men for ganske nylig er endnu syv stolper fra den gamle udgravning dukket op og tilgået Wormianum; de befandt sig i Hobro museums magasiner og var i første omgang blevet glemt. Ingen af dem havde bark, men to rester af splint, og alene det er jo et væsentligt fremskridt. De »nye« stolper har alle hørt til voldkonstruktionen, hvilket gør dem særdeles velegnede til datering af anlægget.

Den mest splintrige af stolperne blev med stor sikkerhed dateret til 973, og træet kan herefter antages at være fældet i midten eller slutningen af 970'erne - måske efter 980 (Trelleborgs dateringsår), men det er dog mindre sandsynligt. Den anden splintstolpe bekræfter dette; den peger mod fældning omkring 978 (Fig. 1). Af de splintløse stykker gav to så højtliggende dateringer, at de må tages med i betragtning, før den endelige dom fældes. Sætter vi, at kun splinten mangler, hvilket for det ene stykke er sandsynligt, for det andet muligt, kommer vi til fældningsår omkring 979 og 981. Sammenfattende må man sige, at træet til Fyrkat udmærket kan være fældet samtidig med Trelleborgs, dog snarere lidt før end efter. Det må i hvert fald være helt klart, at de to anlæg har været under bygning samtidig.

Resultatet bekræfter ringborgenes enhed, hvilket er væsentligt, men det giver intet bidrag til diskussionen om, hvordan de blev brugt, om de var baser for Englandshærene eller en tyrannisk fyrstes forlængede arm, rettet mod hans egne undersåtter. Netop dateringen har vendt opmærksomheden mod bygherren. Kongerækken er lidt uklar endnu på den tid, så der er to muligheder: Harald Blåtand, der »vandt sig al Danmark« og dermed kan have haft brug for tvangsborge, og hans efterfølger Svend Tveskæg, den store Englandsfarer - altså én til hver af de to brugsteorier. Når kildematerialet som her er svagt, fristes man til forenkling. Planer og begivenheder, vi ikke kender til, fordi der intet er overleveret om dem, kunne ændre billedet totalt.

Nå men Fyrkat blev i hvert fald dateret - om ikke hårfint så dog med rimelig nøjagtighed. Videre når vi næppe uden nye udgravninger, og de er dyre som bekendt.