Ribe-runer
(Fig. 1). Torsdag den 24. juli 1973 var en af disse varme sommerdage, hvor man ikke har energi til noget som helst. Jeg hvilede i en af de små haver i Klostergade i Ribe, da Aage Andersen, registrator ved Den antikvariske Samling og ven af huset, nærmede sig med en flad, buet genstand, en knogle fra udgravningen under Kunstmuseet. Endnu døsig hørte jeg ham sige: »Kan De fortælle mig, om disse ridser kan være runer?« I et nu var jeg lysvågen. Hvad! »Det er jo noget af en hjerneskal'.«
Af Erik Moltke
Fig. 1: Ingen figurtekst.
Der var et lille rundt hul i skallen, og ydersiden var tæt besat med ridser, der hurtigt viste sig at være runer. Tankerne begyndte at svirre. Havde de gamle ripensere skalperet deres fjender, ristet runer i dem og dernæst aflivet dem med et spydstik eller - efter hullet at dømme - med et vridbor.
En nærmere undersøgelse bekræftede, at hullet var boret, men indefra og sikkert længe efter, at døden var indtrådt. Kranieskåret viser i øvrigt tegn på slid, som dog ikke berører runerne, der står friske, som var de ristet i går. Den skrivende har fulgt kanten af stykket og er gået uden om hullet, som altså må have været der, før han gik i gang.
Indskriften, der på runologisk grundlag kan dateres til omkring 800, lyder:
ulfuRAukuÞinAukHutiuR ' Hialbbur(i)s ' uiÞR ÞAiMAuiArkiAuktuir / kuniG [hul] buur
Første linje giver sig helt af sig selv. Vi får hjælp af de to Auk'er og af hiAlbbu og læser: Ulfur og Odin og Hydyr hjalp Ris imod --.
Og dermed må vi desværre lade os nøje. Resten af indskriften rummer mange muligheder, og ingen af dem virker helt overbevisende. Dog tør man måske udskille endnu to navne, AwærkiR (svarende til Storwærki(r), som var navnet på Stærkodders far) og - med stor tvivl - dobbeltnavnet Twerkun Egbor. Det er vel så de personer, Ris behøvede hjælp imod.
Navnet Odin kender vi som betegnelse for den øverste af aserne, men hvis det virkelig er guden, der er tale om, må Ulfur og Hydyr også være en slags guder, og det forekommer ikke særlig sandsynligt, bl.a. fordi Odin i så fald skulle have stået først. Det synes rimeligere, at »Odin« her er anvendt som personnavn, skønt vi ikke kender andre eksempler. De øvrige navne er ukendte i vort overleverede navneforråd, men kan alligevel være rigtige nok.
Andre problemer: Tre af navnene savner bøjningsendelser. Og formen »hialpu« burde efter vor hidtidige viden ikke kunne optræde så tidligt som omkring 800. Men den er der. Den er ikke til at komme udenom.
Om indskriftens baggrund er vi blankt uvidende. Vi ved ikke, hvorfor man har ristet på en hjerneskal. Vi ved ikke, om det er sket i Ribe. Ja vi har end ikke fuld sikkerhed for, at der er tale om en meddelelse, et brev. Indskriften kan være en »galdr«, en trolddomsformel mod uheld eller sygdom.
Måtte Odin hjælpe andre til at klare disse spørgsmål!
Fig. 2: Skitsen viser runestykkets plads i kraniet.
