Ragnarok
To af den nordiske mytologis kildeskrifter, digtet Vølvens Spådom og Snorres Edda, røber detaljeret, hvordan vore forfædre i hedenskabets sidste tid forestillede sig verdens undergang, det store opgør kaldet Ragnarok. Optakten er Fimbulvinteren, der kommer efter en tid med stor ufred. Tre år igennem er der ingen somre, kun fygende sne, bidende frost og hvasse vindes rasen.
Af Redaktionen
Da sker det til menneskenes forfærdelse, at solen sluges af en ulv. En anden tager månen, og det er også et stort tab. Jorden skælver, fjælde styrter sammen, lænker brister.
Den bundne Fenrisulv kommer løs. Midgårdsormen vrider sig i sit hav, så landene overskylles, og skibet Naglfar får vand under kølen. Det er bygget af døde mænds negle, og både guder og mennesker ønsker det sent i søen. Et vældigt bulder opstår. Himlen revner, og ud rider de jætter, som kaldes Muspelsønnerne, omgivet af flammende ild. Broen Bifrost bryder sammen under dem.
Også Loke har kastet sine lænker, han kommer sammen med rimturserne og Hels sønner. Alle onde kræfter forener sig og danner slagorden.
Nu vækkes guderne af Heimdals Gjallarhorn. Odin søger råd ved Mimers brønd. Asken Ygdrasil skælver. Alt frygter.
Aserne ruster sig og rider ud. Forrest Odin med guldhjelm og spyddet Gungner. Han går mod Fenris, Thor mod Midgårdsormen.
Thor fælder ormen, går ni skridt og falder så om dræbt af slangens edder. Fenris sluger Odin, men hans søn Vidar flænger ulvens kæft og hævner derved sin far. Tyr kæmper med hunden Garm og begge dør. Også Heimdal og Loke dræber hinanden. Men jætten Surt overlever. Efter at have dræbt Frej spreder han ild over jorden. Verden brænder.
Op af havet hæver sig en ny jord. Balder, Vidar og enkelte andre guder har overlevet, de bosætter sig der, hvor forhen Asgård lå. Også to mennesker er sluppet uskadt gennem verdensbranden, fra dem skal den nye jord befolkes. Bedst af alt: den slugte sol har før sin død født en datter. Hun går nu i moderens fodspor.
(Fig. 1)
Fig. 1: Ingen billedtekst
Den norsk-danske tegner Louis Moe, folketroens uforlignelige illustrator, der som ingen anden har påvirket vore forestillinger om det overnaturlige, var stærkt optaget af de nordiske undergangsmyter og lod sig inspirere af dem til en bog Ragnarok, som udkom 1929. Værket, der næsten udelukkende består af tegninger, kun løseligt sammenkædet med tekst, opnåede dengang ikke helt den udbredelse, det fortjente, derfor genudgives det nu af Wormianum, forsynet med en efterskrift af billedhuggeren Rolf Schütze. Bogen er på 100 sider, indbundet og i format 24 x 29 cm. Pris 46 kr. For abonnenter dog 39 kr ved bestilling hos Skalk. Udkommer i slutningen af november.
