Omals nål
Det var en usædvanlig rig høst af pragtgenstande, især smykker, som i 1988 kunne hjembringes fra »Skrålbanken« ved Udby i Sydsjælland. Fundet, en gravplads fra yngre romertid, har været omtalt her i bladet (1989:2), men desværre måtte vi undvære billeder af de bedste stykker, som på det tidspunkt var under behandling på konserveringsanstalten i Gram. Det er de stadig, men en enkelt genstand kan dog vises, en broche af den slags, som kaldes rosetfibula; den er omkring en halv snes centimeter lang og omtrent lige så bred. Håndværksmæssigt er den lidt af et vidunder, henved 60 forskellige løsdele i metallerne bronze, sølv og guld er forenet i den. Som smykke derimod forekommer den ufiks, men man har måske set anderledes på det dengang.
Af Per Ethelberg
Fig. 1: Fot: Anette Adomat.
Brochen er, som brocher plejer at være, forsynet med nål på bagsiden, så at den kan fæstnes på tøjet, og det viste sig under konserveringen, at der i den flade nåleholder er ridset runer, hvilket selvsagt øger fundets værdi betragteligt. Runerne vandt indpas i Danmark netop i yngre romertid, men de få indskrifter, som kendes fra denne periode, er ganske kortfattede, som regel kun et enkelt ord, et navn. De optræder på kam me, spydspidser, dupsko, skjoldbeslag og genstande af træ samt altså på rosetfib- ler, fem i alt med den nyfundne, derimod aldrig hugget i sten, som det senere blev almindeligt. Udbyindskriften er af runologen Marie Stoklund blevet tolket: TALGIDA OMAL, hvilket må betyde noget i retning af »ristedes for Omal«. Om Omal er et mands- eller kvindenavn, vides ikke, men det sidste er måske det sandsynligste. Smykket blev i hvert fald fundet i en kvindegrav.
En anden af de omtalte runebrocher, fra Nøvling ved Ålborg (se Skalk 1963:4), har en indskrift, der minder om den nyfundne. Begge består af to ord, ikke blot et enkelt, og det er store ting på den tid (Fig. 2).
Fig. 2: ingen billedtekst.
