Om historien under myternes tyranni
Oldhistorien vrimler med beretninger om folkeslag, som bryder op fra deres bosteder og begiver sig til nye egne, måske tusinder af kilometer fra hjemstavnen; men overleveringerne er udetaljerede og knappe, og skeptisk indstillede læsere kan komme i tvivl: Er det muligt? Kan det overhovedet lade sig gøre? Er vor opfattelse af disse folkevandringer præget af ønsketænkning? En læser (»en gammel lægmand« kalder han sig selv) er henfaldet til denne undren og har givet den udtryk i en artikel, der former sig som et opgør med vore nationale myter. Dem har forfatteren ikke meget til overs for.
Af Georg Moltved