Odins ring

Historien melder intet om, hvad der blev af Odinsringen, men den er vel endt i en smeltedigel eller på anden måde gået til grunde. Efter beskrivelsen kan vi med ret stor sikkerhed bestemme den som en sølvarmring fra vikingetid, med graverede ornamenter, tilspidsede ender og en form for lukning med knopper eller sløjfer. Fundet er bemærkelsesværdigt og må ses i sammenhæng med en række senere indtrufne begivenheder, som giver det en ganske særlig interesse. 1811 fandtes sammesteds (eller i hvert fald i nærheden) en sølvring meget lig den beskrevne samt et sølvspænde. 1889 endnu et spænde, noget brudsølv og en del mønter. Og endelig, 1909, en betydelig mængde mønter - op mod et halvt hundrede. Den i notitsen omtalte fæstning med volde og grave er for længst sløjfet; 1909 fandtes endnu betydelige rester, men også de måtte vige for det moderne Odense. I 1950'erne fødtes den tanke, at anlægget på Nonnebjerget kunne være en vikingeringborg svarende til den sjællandske Trelleborg og dens to jyske sidestykker Fyrkat og Aggersborg. Det slog til. Det fynske forsvarsværk, som nu er bekræftet gennem udgravning, kan ved hjælp af sølvfundene dateres til slutningen af 900årene (fig. 2).

Den gamle avisnotits har altså fået en omfattende efterskrift, og måske er punktum ikke sat endnu. Den sandsynligste forklaring på de mange sølvfund er vel, at det drejer sig om et stort samlet skattefund, som er blevet splittet - af ploven eller på anden måde - og som derfor faldt i forskellige finderhænder. Den velhavende viking, der i sin tid begravede skatten, kan have været en af borgens beboere. Odin må i hvert fald lades helt ude af betragtning (fig. 3).