Lille mand af guld

Kort at fortælle: to yngre mænd havde gennem nogen tid foretaget afsøgning af en skov med metaldetektor. Dette er ikke forbudt, hvis man har ejerens eller brugerens tilladelse, og hvis man iøvrigt overholder fredningsloven og danefæbestemmelserne. De to havde tidligere gjort fund, dog uden større interesse, men den dag kom det helt store: en mandsstatuette af guld, om end kun en torso. Endnu samme dag blev fundet en meget velbevaret romersk guldmønt (kejser Valerian, 3. århundrede) og en lille guldbarre. Det stod klart for finderne, at disse sager var danefæ, og de gav straks Nationalmuseet meddelelse.

De fundne sager blev afhentet, og der blev - i forståelse med ejeren og de to findere - påbegyndt en nærmere undersøgelse af lokaliteten. Denne er endnu på det indledende stadium, men det kan fortælles, at det ikke alene er lykkedes at finde de manglende dele af statuetten - den ene arm og det ene ben - som lå påfaldende langt fra torsoen, men også 25-30 ganske små stykker guld (herunder dele af bracteater, dråber af udsmeltet guld og små barrer) foruden et meget smukt lille guldhængesmykke, der i form og stil svarer til bracteaterne. (Fig. 1), (Fig. 2). Alle disse sager synes det muligt at se som dele af et hele, måske en guldsmeds lager, der i sin tid har ligget samlet, men som, uvist hvornår og hvordan, er blevet spredt over et større areal.

Fundets hovedstykke er den fantastiske statuette. Som sagt foreligger den i tre dele, der vil kunne sammensættes meget nøjagtigt. Bortset fra et ganske lille stykke af låret og dele af en ejendommelig hovedbeklædning er figuren derefter fuldstændig.

Statuetten er 6,7 cm lang og har en samlet vægt (i foreliggende stand) på 15,2 gram. Det er en utroligt levende fremstilling af en stående mand. Han er nøgen, bortset fra en glat guldhalsring, der går halvanden gang rundt, og den omtalte mærkelige hovedprydelse, nærmest en slags hjelm, opbygget af smalle, tredelte bånd, hvoraf et har gået omkring hovedet, i hvert fald til panden, mens et andet løber hen over issen; de er nu kun delvis bevaret. Næsen og munden er klart markeret, også øjnene, der fremstår som små knapper omgivet af punktkredse. Ørerne er flade og nærmest kringleformede. Statuetten, der åbenbart har været fæstet på et eller andet underlag, er fremstillet af ganske tynde guldplader. Takket være røntgenbilleder og det forhold at man bogstavelig talt kan se ind i manden, gennem skulderen og låret, kan der siges en hel del om fremstillingsteknikken. Krop, hoved og øverste del af benene udgøres formentlig af kun to plader, der er udhamret hver for sig og derefter loddet sammen, med guld. Armene og nederste del af benene med fødder er fremstillet hver for sig, og med et ejendommeligt forlængerstykke skubbet på plads i figuren. På røntgenbillederne kan det yderligere ses, at der inde i hovedet findes en lille firkantet plade, hvorpå øjnene utvivlsomt er fæstnet.

Og hvad kan der så ellers siges om denne lille guldmand? Fra hvilken tid er han, og hvem forestiller han? Ja selv om egentligt sammenligningsmateriale mangler, så tillader elementer af statuetten - for eksempel ørerne og øjnene - og hele stilpræget at give dateringen: ældre germansk jernalder. Manden, figuren gengiver, må have været en person af betydning - herpå tyder både halsringen og hovedprydelsen. En høvding, en præst, en gud? Vi kan intet sige med sikkerhed, men det står fast, at vi her har at gøre med et fremragende stykke guldsmedekunst - sikkert dansk. Det er som nævnt forfatterens opfattelse, at statuetten er en del af en guldsmeds lager; måske har han haft den til reparation. At den allerede i germansk jernalder har foreligget i de tre stykker, synes i hvert fald sikkert.

I samme område, ja næsten inden for samme areal som guldsagerne, er tidligere fundet flere smykkenåle og andre genstande af bronze, hvoraf nogle er samtidige med det nye fund, mens andre ligger før og efter. Stadig vil jeg dog mene, at guldet udgør en enhed, men det samlede fundmateriale giver antydning om bosættelse - sammenhængende eller afbrudt - gennem flere af jernalderens århundreder. De forestående undersøgelser skulle gerne bringe os nogle skridt videre. (Fig. 3).

FOT: LENNART LARSEN