Kulturhistorisk
Det største af de ovenviste bogværker er på næsten 3 kilo, det mindste, som er tobinds, vejer i sin helhed 40 gram. Det er altså et vidtspændende udvalg af årets kulturhistoriske litteratur, vi her præsenteres for. Skal man danne sig et overblik - og det er hensigten med denne artikel - er det dog en anden slags vægt, som må i anvendelse. Det vil i hvert fald forfatterne sikkert sætte pris på.
Af Harald Andersen
En af de vanskeligste populariseringsopgaver, en kulturhistoriker kan stilles overfor, er vel at skrive en museumsvejleder. Resultatet er alt for ofte blevet en åndløs og ulæselig gennemgang af skabenes indhold - lige ubrugelig på museet og til hjemmestudium. Den nu foreliggende, Tage E. Christiansens til Nationalmuseets middelaldersamling, imødekommer alle krav og er samtidig en så fængslende indføring i middelalderens mysterier, at man umiddelbart får lyst til at gå videre. Bogen virker, som havde den skrevet sig selv. Kun tåber tror, at den har det.
Ole Højrups »Landbokvinden« har før været hyldet her i bladet, men vi benytter gerne det nu foreliggende 4. oplag til at gøre det igen. Med sin velskrevethed, perfekte opsætning og smukke illustrering (ved Povl Abrahamsen) er den en pryd for arten, og den store efterspørgsel forbavser egentlig ikke. Prisen - 52,90 - er såre rimelig.
Lidt snævrere i synsfeltet, men stadig med landsdækkende emne, er tre velillustrerede småbøger, alle udsendt fra Nationalmuseet, som hermed indleder en ny serie. Niels-Knud Liebgott sørger for lys og varme, og Ulla Lund Hansen sætter oldtidsglas på bordet, så at intet savnes for velbefindendet. En lidt større bog er Holger Rasmussens om »Boder og butikker«. Den er svær at komme igennem, fordi man ustandseligt fanges af de mange billeders dramatik og pudsighed.
Lokalpublikationerne er en slags afdeling for sig. Else-Marie Boyhus har tilegnet Lolland-Falster en velskabt historisk billedbog, og Jens Bech rammer meget af det rigtige med sin »Oldtidsminder på Langeland«, et udendørs sidestykke til før omtalte middelalderkatalog. For ærøboerne sørger Tove Kjærboe, og skanderborgenserne har af Poul Jørgensen fået en usædvanlig præsentabel bog om deres kirke. J. C. Jacobsen fremlægger akterne til en trolddomssag fra Nibe, og S. L. Manøe Hansen fortæller kort og godt om Hodde gamle skole, som nu er lavet til skolemuseum.
Vi er nået til den egentlige videnskab, og furer tegner sig i panden, når Ebbe Lomborg fortæller om sine flintdolke og Klavs Randsborg om bronzealderens periodeinddeling. Til disse to disputatser slutter sig en tredje, nemlig Tove Clemmensens kæmpebog, der handler om møbler, og som i øvrigt bærer sine kilo smukt. En svensk helleristningsbog, som er faldet os i hænderne, må i kraft af selve sit emne have interesse ud over fagfolkenes kreds. Endelig er der Else Roesdahl og Mogens Bencards lille keramikleksikon. For middelalderinteresserede en nyttig bog.
Lidt for sig selv står Peter Michelsens »Museerne og samtiden«, der behandler et praktisk spørgsmål: Hvor langt op mod nutiden skal museerne strække deres samlervirksomhed? Helt op, mener forfatteren. Det lyder rationelt, eftersom i dag har en tilbøjelighed til meget hurtigt at blive til i går.
For læsere, som måtte føle sig trykket af al denne saglighed, har vi endnu tilbage to små snurrige genoptryk: »Den praktiske dameskrædderinde« og minibogen om »Moderne i Kjøbenhavn«. Har man sans for det kuriøse, og det har mange nu til dags, så er det dem, man skal have fat i. Dog er de ej blot til lyst.
Lad os slutte gennemgangen med at notere, at nu har også Tyskland fået sig en Skalk.