Korset og lammet

Her kom korset i selskab med en gruppe stilistisk beslægtede jyske metalarbejder fra tidlig middelalder, nemlig de bekendte »gyldne altre« med billeder hamret ud i tynde kobberplader og derefter lueforgyldt - samme teknik, som er anvendt på Lundø- korset. Poul Nørlund antog dem da også for nogenlunde samtidige, da han 1926 udsendte sit storværk om altrene. Ingen af arbejderne bar indskrifter eller andet, som kunne datere dem i præcise årstal, så deres plads i historieforløbet måtte bestemmes ved sammenligning med udenlandske, sikkert tidsfæstede værker. Nørlund kom til det resultat, at altrene måtte være blevet til inden for tiden ca 1150-1235, stort set Valdemarernes periode, hvor der var nære forbindelser mellem kirke og kongehus. Lundøkorset daterede han til sidste fjerdedel af 1100-årene.

Mens Poul Nørlunds opfattelse af de gyldne altre og deres kunsthistorie stort set har stået uimodsagt lige siden, har Lundøkorset været genstand for flere spekulationer. Efter en udstilling i London 1948 mente en engelsk forsker at kunne lægge 100 år til dets alder og gøre det til et engelsk arbejde. Siden er Harald Langberg gået ind i diskussionen; i et nylig udkommet, smukt udstyret værk fremsætter han den på stilistiske studier byggede opfattelse, at korset er dansk og fra ca 1140, altså ældre end Valdemarerne, men langtfra så gammelt, som englænderen antog. Også alterkronologien bliver der pillet ved - en del af de gyldne arbejder må følge med korset ned i de år, hvor Danmark styredes af en konge med det mærkelige navn Erik Lam.

Midtpunktet i den kristne gudstjeneste var alteret. Det blev i den tidlige middelalder genstand for en overordentlig pragtudfoldelse i en stil, der var meget forskellig fra vikingetidens hidsige dyreslyng. Kunstnerne måtte omskoles for at blive i stand til at fremstille Guds søn, apostlene og de andre hellige skikkelser. Overgangen skete hurtigt. Kirkens mænd fik deres uddannelse i udenlandske kirkeskoler og klostre, og andre danskere drog ad pilgrimsvejene sydpå for at besøge de hellige steder, alle bragte de indtryk med sig hjem. Lokale værksteder og en hjemlig tradition opstod. Lundøkorsets mester har tydeligvis lånt af kunsten i de nordeuropæiske, specielt franske og tyske, kirkelige centre, men hans værk skiller sig klart ud med træk, som kun genfindes i det jyske område. (Fig. 1)

Vi ved fra jordfundene, at ædelmetaller i vikingetiden kom til Danmark i store mængder, men et stykke ind i 1100-årene må vel rigdommen være sluppet op. Kong Niels måtte efter mordet på Knud Lavard 1131 udbetale en uhyre sum penge til den tyske kong Lothar 2. for at undgå krig.

Årene efter mordet var præget af en udmarvende indre strid mellem kongsemner, først med Erik Lams tronbestigelse 1137 blev der fred i riget - i hvert fald i dets vestlige del, for Skåne og Sjælland plagedes af en tilbageværende tronkræver, Oluf, som det dog lykkedes Erik at få gjort kål på.

Erik Lams tilnavn er taget som udtryk for veghed og mangel på handlekraft - sådan skildres han i Roskildekrøniken og til en vis grad også hos Saxo, men måske er det ikke helt retfærdigt, han har fået dette lidt uheldige eftermæle. Der synes intet at være forefaldet under hans styre, som umiddelbart kan berettige det. Han roses indimellem for tapperhed, og hans krigsførelse mod Oluf blev kronet med held. Hans nære forhold til kirken viser sig i de gaver og privilegier, han skænkede til ærkebispesædet i Lund og klostrene i Odense og Næstved. I modsætning til sine forgængere respekterede han den kanoniske ret og dermed kirkens selvstyre. Han endte sine dage som munk i Odense kloster efter at have frasagt sig kongeværdigheden 1146.

Det er, mener Harald Langberg, sandsynligt, at en række jyske kirker, således Lisbjerg, Ølst og måske Sindbjerg, fik deres gyldne alterprydelser i Erik Lams kongetid. På den vigtige plads over midterfeltets Kristus- eller Mariabillede finder man sædvanligvis Helligåndsduen, men netop til de tre nævnte altre har man valgt et andet motiv: Gudslammet, det der i Johannes Åbenbaring er symbolet på herren over alle herrer, kongernes konge; det afbildes sammen med et kors. Over Lund domkirkes sydportal ses Gudslammet i kæmpestørrelse. Ved denne kirkes indvielse 1145 vides Erik Lam at have været nærværende. (Fig. 2, fig. 3)

Man kunne forestille sig, siger Langberg, at Erik Lam har antaget Gudslammet som sit personlige mærke, det symbol han anvendte på sit signet og i sin fanedug; det ville give en enkel og indlysende forklaring på hans mærkelige tilnavn. Med ham forsvinder lammet vel ikke fra altrene, men det indtager en mindre fremtrædende plads.

Har den nye forskning således berøvet Valdemarerne noget af deres gyldne alterpragt, bliver der dog nok tilbage, og slægtens berømmelse i øvrigt har Saxo jo sørget rigeligt for. Erik Lam havde ingen sådan litterær fortaler, og takket være tilnavnet står hans ry blakket. Det er svært, når kilderne svigter, at øve historisk retfærdighed.


Lit: Harald Langberg: The Lundø Crucifix. Lundøkorset. Kbh. 1992. - Bogen er på engelsk, men med et sammenfattende afsnit på dansk. Pris 247,50 kr. Kan købes i boghandelen. Bemærk venligst, at Skalk ikke tager mod bestillinger.