Kornets arkæologi
Det har længe været kendt, at arkæologiske anlæg, som er udslettede på overfladen, og hvis eksistens man ikke aner, kan give sig tilkende, når stedet, hvor de har været, betragtes ovenfra. Gamle nedgravninger kan fra flyverens synsvinkel røbe sig som mørke pletter i pløjemarker eller farveforskelle og skygger i vegetationen; det sidste skyldes, at planternes rodnet trænger dybere i den omgravede jord med øget frodighed til følge. Helt udjævnede jordværker som volde, høje eller lignende kan på tilsvarende måde blive synlige. En kortlægning fra luften af vore forsvundne fortidsminder er altså mulig, men den er ingen simpel sag. Vejrets vekslen, årstiden, lysforholdene og mange andre faktorer kan påvirke resultatet, og selv hvor alle betingelser er til stede, kræves alligevel et vist mål af held.
Af Redaktionen
På Skalks bestilling og med arkæologen Carsten Sønderby som passager foretog luftfotografen Torkild Balslev i begyndelsen af august, mens kornet endnu stod på markerne, en daglang flyvning over Jylland. Resultatet var overraskende godt: over hundrede fotografier af kendte og ukendte fortidsanlæg, deraf mange fra Østjylland, som ved tilsvarende flyvninger tidligere ikke har givet så meget. Et udvalg af billederne præsenteres her og på de følgende sider. Studer dem nøje! Disse linjer i kornmarkerne skal tydes, og her er læseren på sin vis lige så kompetent som vi.
(Fig. 1)
(Fig. 2)
(Fig. 3)
(Fig. 4)
(Fig. 5)
(Fig. 6)
Fig. 1: / en mark ved Rødkærsbro sås disse mønstre som antyder, at en landsby med en halv snes huse engang har ligget her. Mellem bygningerne løber lange grøfter(?), dem savner vi endnu en forklaring på. Om alderen fortæller de mærkeligt kantede figurer oven for byen, op mod vejen. Det må være jernalderens markdiger, som endnu kan ses bevaret hist og her i vort sparsomt levnede hedeland.
Fig. 2: Ringgrøfter ved Hobro. På det store billede ses i baggrunden byen og Fyrkatborgen. Ved et besøg på stedet efter markens afhøstning kunne ringene svagt anes; deres størrelse synes at være omkring seks meter i diameter. Grave? Forbindelse med borgen? Det sidste er måske ikke særlig sandsynligt, men dog en mulighed.
Fig. 3: Flere markdiger og mellem dem et mindre kredsformet anlæg. Det mærkeligt netlignende agersystem er karakteristisk for jernalderen. Et par lange, parallelle linjer gennemskærer området, det er sikkert drængrøfter. - Bjerring ved Viborg.
Fig. 4: I en kornmark ved Suldrup i Himmerland tegnede sig denne spidsovale figur, der kan minde om vikingetidens skibssætninger. Beliggenheden ved Sønderup å med forbindelse til Sebbersund og Limfjorden ville i så henseende passe udmærket. På runesten i nærliggende kirker læser man navne som Thyre, Odinkar, Gudmund, Rysk og Ufej. Skulle det være en af dem, der hviler her?
Fig. 5: Anlægget her - ved Yding syd for Mossø - kan minde om et middelalderligt voldsted, men den præcise cirkelform og ret beskedne størrelse taler imod det. I Nationalmuseets sognebeskrivelse nævnes, at der på dette sted, måske, har ligget en høj.
Fig. 6: Denne landsby med indhegning og tilstødende markdiger er sandsynligvis fra jernalderen, omend det er påfaldende, at husene ligger med forskellig længderetning. Bygningerne tegner sig som ensartede flader, hvilket kunne tyde på, at de er af den nedgravede type (jfr. Skalk 1976:4). - Ved Rødkærsbro.
Flyveturen er til ende, resultatet overvejet. Det må erkendes, at man let kan lade sig narre; tegningerne i jorden kan - selv hvor de virker mest tilforladelige - vise sig at have moderne årsager. Noget skal der dog nok blive tilbage, og spørgsmålet er nu, hvad der videre skal ske. Vi håber med grundejernes velvilje og museernes bistand at få i hvert fald nogle af disse pladser undersøgt til bedste for arkæologien og til glæde for Skalks læsere.
Fig. 7: Hustomt(?) ved Ydby, Thy. Også her ses tilstødende markdiger.
