Klosterkirken
Det var benediktinermunke, der bragte kristendommen til Danmark, og det blev deres klostre, der som de første skød op rundt om i landet, da den nye tro havde vundet endeligt fodfæste. Kun lidt er overleveret om disse klostres tilblivelse - om et af dem, det i Veng nord for Skanderborg, ved vi således blot, at det blev grundlagt af kongen, men dennes navn er os desværre ubekendt. Nogen lang levetid fik Veng-stifteisen ikke, allerede i løbet af 1100-årene gik den i forfald, og efter en kort tid at have været overtaget af en anden orden synes den at være nedlagt. Bygningerne blev sløjfet på nær kirken. Den eksisterer stadig med funktion som landsbykirke, skønt den afviger ret stærkt fra dem, vi ellers kender.
Af Harald Andersen
Fig. 1: Ingen billedtekst
Veng kirke er anlagt i korsform, altså med to tværskibe, og over vestenden har der været et kraftigt tårn, som dog forsvandt i løbet af middelalderen og erstattedes med et mindre over den ene korsarm. Såvel grundplanen som mange detaljer i udsmykningen vidner om engelsk indflydelse, og det er almindeligt antaget, at kirken er opført af en fra England indkaldt bygmester. Hvornår byggeriet fandt sted, er de arkitekturkyndige ikke helt enige om. Nogle mener sidst i 1000-tallet, andre i begyndelsen af det følgende århundrede.
Og hvilken rolle spiller så et par tiår fra eller til? Ingen i og for sig, men det må dog nævnes, at mens vi har mængder af bygninger fra 1100-tallet, er det kun ganske få, der kan dateres til 1000-årene.
I det store værk om Danmarks kirker, som gennem mange år har været under udarbejdelse, er man nået til Veng, og den tanke opstod, at man måske ved dendrokronologiens hjælp kunne nå frem til en sikrere aldersbestemmelse. Byggematerialet er frådsten (kildekalk), men mellem kvadrene er indlagt forstærkende tømmerstykker, som der har kunnet udtages prøver af. Et antal af disse er blevet undersøgt af Carsten Sønderby på Wormianums dendrolaboratorium, og flere har ladet sig sikkert datere, men da både bark og splint mangler, giver de ingen umiddelbar oplysning om fældningsår og dermed kirkens opførelsestid. Et stykke udtaget af muren i koret blev således dateret til 1036, men dertil skal lægges ca 20 år for manglende splint og et ukendt antal for borthugget kerneved. Her er det springende punkt: det kan dreje sig om mange eller få år, men sandsynligheden taler dog nærmest for det sidste. Det var let med en økse at fjerne årringe, men man har skullet have det mest mulige ud af stammen, så der er næppe taget mere end nødvendigt.
Ti prøver fra søndre korsarm har givet dateringer inden for sidste halvdel af 90-årene, men disse stykker er meget frønnede udefter, så man kan roligt lægge nogle årtier til. Noget sikkert bud på opførelsestiden kan stadig ikke gives, men sammenfattende må man vist sige, at dendrodateringerne peger mere mod 1000- end mod 1100-årene, selv når man tager i betragtning, at træet kan have været lagret - måske op til en halv snes år - før anvendelsen. At der skulle være tale om genbrugt træ, tyder intet på.
Fig. 2: Snittegningen viser, hvordan stammerne, som leverede træet til Veng-kirken, blev opskåret i bjælker, fire af hver. Det bløde yderlag, splinten, er sikkert blevet borthugget på forhånd, det var dårligt træ, men meget dybere er man næppe gået. Det gjaldt jo om at få det mest mulige ud af råemmet.
