Kirken på vikingens høj
Skal den her også brændes? Det var i 1887 under restaureringsarbejde i Hørning kirke ved Randers, at ovenstående spørgsmål skal være stillet. Svaret blev heldigvis et nej, og plankestumpen, som talen var om, undgik at dele skæbne med det andet affaldstræ, som man var igang med at overgive til flammerne. Den er siden kommet til ære og værdighed, findes nu på Nationalmuseet og er kendt som »Hømingplanken«. Det kan iøvrigt oplyses, at planken kom for dagen, da håndværkerne var ved at sætte kvaderskallen på korets østmur om. Her lå den i mørtelfylden midt i muren. (Fig. 1)
Af K. Krogh og Olfert Voss