Katastrofekort
(Fig. 1). Sammenklumpning af mennesker i byer rummer fordele, men også farer - navnlig tidligere var de betydelige. Få danske købstæder gik fri, mange ramtes med skrækindjagende regelmæssighed af katastrofer. Kortet viser ulykkesårene, samlet - så godt det lader sig gøre - efter tilgængelige håndbøger. Fuldstændigt kan dette jammer-register ikke være, dertil er oplysningerne for mangelfulde, men det kan synes omfattende nok endda. Tvivl om et tidspunkts rigtighed er angivet ved kursivering.
Af Redaktionen
Fig. 1: (hele s. 16) Katastrofekort.
Middelalderens træhuse frembød stor brandfare, og selv da boligerne blev af sten, bevirkede den tætte sammenbygning, at byer eller bydele ret ofte gik op i luer. Brandvæsenet, som efterhånden etableredes, var ikke meget bevendt; det så man under Københavns brand 1728, hvor slukningen sinkedes af kompetencestridigheder og i øvrigt af brandmændenes tilstand - de havde i timerne forinden drukket gravøl over en afdød kammerat. Først i løbet af 1800-årene fik man flammerne under kontrol, men så sent som i 1901 nedbrændte en fjerdedel af Kalundborg. Medtaget på kortet er kun de egentlige bybrande; ikke slotsbrande o. lign.
Store skader har også krigene forvoldt. Hertug Abel nedbrændte byer på stribe i striden med broderen Erik Plovpenning, og de fredløse, Erik Klippings formodede mordere, havde intet at lade ham høre. Grevens fejde, svenskekrigene, englænderkrigen og de slesvigske krige - alle har kostet dyrt. Atter her er kun de egentlige byødelæggelser registreret. Skulle plyndring, brandskatning og lignende følger af fjendtlig besættelse have været med, var listerne blevet lange.
For kystegnenes byer var stormflod en stadig trussel; de fremvæltende vandmasser rev huse og havneanlæg med sig og lammede erhvervslivet for tange tider. Også den fare er nu i det væsentlige afbødet, men den huskes - ikke mindst i Ribe. Flodbølgerne er vel det nærmeste, vi på vore breddegrader er kommet de egentlige naturkatastrofer. Bygningsskade som følge af jordrystelse nævnes ganske vist (Ribe 1594 og Ålborg 1759), men almindelig brøstfældighed har nok været en medvirkende årsag.
En ulykkesform, som ikke er medtaget på kortet, er epidemierne - de skadede jo ikke byerne som sådan, men i høj grad deres beboere, hvis tætte sammenklumpning under uhygiejniske forhold gjorde dem yderst angribelige. Af sådanne sygdomsbølger - betegnet med fællesnavnet pest - har der været mængder op gennem tiden, ikke alle var lige alvorlige, men adskillige gjorde glubende indhug i befolkningen. Som hårde pestår kan fremhæves 1350 (sortedøden), 1578, 1619, 1654, 1711 og 1853 (koleraen). Også dette spøgelse er nu i det væsentlige nedmanet. Intet under, at tilfredsheden breder sig.
Fig. 2: Ingen figurtekst.
Fig. 3: Ingen figurtekst.
