Jægerrav
(Fig. 1) I de seneste år er vort kendskab til jægerstenalderens årtusindlange tidsrum blevet væsentligt udvidet gennem moderne udgravninger af både bopladser og grave. Visse sider af datidens tilværelse begynder at træde frem, men selv et samfund på jægerstadiet har mange facetter, og det er klart, at billedet endnu kun tegner sig i yderst grove træk. Engang imellem bliver vi af et heldigt fund mindet om vor uvidenhed.
Af Søren H. Andersen
Fig. 1. FOT: P. DEHLHOLM
En ravklump formet som et dyr blev for nogen tid siden opsamlet på stranden ved Tangkrogen i Århus' sydlige udkant. Nu er Tangkrogen et sted, hvor der aflæsses jordfyld fra hele Århus, og da stykkets overflade er let anløbet, som den ville blive ved lang tids ophold i jord eller sand, er det meget muligt, at det ikke stammer præcis herfra, men fra en anden del af byen. Dyret, der er ca 11 cm langt, mangler det yderste af benene, og en splint af snuden, som er sprængt af i ny tid, men er ellers i god bevaringstilstand; det er skåret af en stor gylden ravklump, hvis oprindelige overflade kun ses ganske få steder. Figuren er ret flad med afrundet bagdel omkring en lille trekantet hale, hængende bug og en lang dominerende snude, der ikke lader os i tvivl om arten: en gris. Den karakteristiske aflange hovedform, den korte pande og rundede nakke er udmærket gengivet. Grisemundens typiske træk er der gjort lidt ekstra ud af. Kunstneren har ikke været uden evner.
Kun fem sådanne ravskulpturer er kendt i forvejen. Alle forestiller dyr: en fugl, en elg, et vildsvin og to mere ubestemmelige pattedyr, det ene måske en bjørn. At tre af stykkerne er jyske, kan ikke undre, ravet var jo almindeligst i denne landsdel. Ingen af figurerne er fundet sammen med andre sager, og når vi overhovedet kan udtale os om alderen, skyldes det, at to af dem har indridsede mønstre i jægerfolkets karakteristiske stil, som man vanskeligt går fejl af. Det nye fund er uden ornamenter, men ligner de andre så meget, at der ikke kan være tvivl om samtidigheden (Fig. 2).
Fig. 2. De øvrige danske ravdyr. FOT: NATIONALMUSEET
Da figurerne tilhører jægerstenalderen, kan tamdyrene ikke have stået model; det må være jagtvildtet, man har afbildet. Næppe til dekorativ brug, snarere som led i en jagtmagi, der har skullet skaffe udøveren øget bytte. At bestanden i den lille dyrepark nu omfatter hele to grise, er måske ikke så mærkeligt, for vildsvinet var gennem det meste af perioden i kraft af sin store frugtbarhed såre almindeligt og tilsvarende meget efterstræbt, hvad man får et tydeligt indtryk af gennem bopladsernes knoglematerialer. Særlig i Ertebølletiden, jægerstenalderens slutningsafsnit, gør dette sig gældende, og der er da heller intet i vejen for, at ravdyrene kan tilhøre netop dette tidsrum. I Østjylland, nyfundets hjemsted, kendes store Ertebøllebopladser, som viser, at landsdelen havde en tæt bestand af vildsvin.
Jagtlykke var en livsbetingelse for datidens mennesker. Ravdyrene kan have været midlet til at fremme den.
