Indieland
Blandt kalkmalerierne i Råby kirke, nord for Randers fjord, er der en mærkelig samling billeder af fabelvæsener; den udfylder en enkelt hvælving, men er desværre delvis overkalket. Den senmiddelalderlige kunstner har ladet sine figurer symbolisere lasterne, men dannede mennesker blandt datidens kirkegængere har vidst, at det var ikke hele forklaringen. Disse væsener eksisterede, de levede i det fjerne, underlige land Indien, hvad man kunne overbevise sig om ved læsning i tidens litteratur, f.eks. i Lucidarius. (Fig. 1)
Af Redaktionen
Lucidarius (lysbringeren) er kommet til os fra Tyskland, hvor den kan følges tilbage til omkring år 1000. Den handler mest om religiøse anliggender, men lidt verdslig videnskab er også kommet med. Teksten har, som oftere i middelalderlitteraturen, form af en samtale mellem mester og lærling. For eksempel:
Disciplen: Hvilket land ligger nærmest Paradis af de lande, der er i Asien?
Mesteren: Det hedder India, og til det land er det meget svært at komme, - ingen kan sejle derhen på mindre end et halvt år. -
Disciplen: Mester, fortæl mig mere om Indieland.
Mesteren: - Dér findes overvættes onde folk; - når deres egen fader eller moder bliver så gamle, at de ikke kan hjælpe sig selv, da dræber de dem og sylter dem, og siden indbyder de alle af slægten og deres bedste venner og giver dem at æde af den syltemad. - Der er også kvinder, som får femten børn ad gangen. Endvidere er der folk, som har eet øje foran i panden og et andet bag i nakken. - Dernæst er der folk, der kun har een fod, den er så bred og sådan skabt, at de kan skjule sig med foden for regn og sne, for de har ikke andet hus end den samme brede fod; - med den fod løber de så hurtigt, som fuglen flyver. Fremdeles er der folk, som ikke har hoved; deres øjne er på deres skuldre, og deres mund er så stor, at den rækker fra den ene skulder til den anden, tværs over brystet; - deres tænder rager langt ud af munden. –
Disciplen: Der må være mange underlige dyr til, når folkene er sådan.
Mesteren: - Der er snegle så store, at man gør hus af deres skaller. Og der er et væsen, som er fisk nedentil og synes at være menneske over bæltestedet -. Der er også et dyr, der har hoved som et menneske; de æder folk og har en naturlig tilbøjelighed til at rive og æde de hovedløse folk, dem med den store mund --.
