Hvordan

Ved Det kongelige nordiske Oldskriftselskabs årsmøde 29. maj 1857 stod kongen selv på talerstolen. Foredraget med ledsagende småskitser blev senere til en lille bog »Om Bygningsmåden af Oldtidens Jættestuer«; den kom i flere oplag og oversattes til adskillige sprog. Det skyldes naturligvis mere forfatterens rang end bogens kvalitet, men ringe er den langtfra. Den behandler arbejdets forskellige faser: stenenes kløvning og transport til byggepladsen, kammerets rejsning og i særdeleshed den vanskelige anbringelse af overliggeren. Her taler en mand uden praktisk erfaring i stenbehandling, men med en god portion sund fornuft og forbavsende selvstændighed. Wormianum har ladet bogen genudgive. Af to grunde: Dens synspunkter er stadig af interesse. Og den giver et morsomt billede af den kongelige amatør og hans forhold til arkæologerne.

(Fig. 1).

De tanker Frederik 7. gjorde sig om byggeri med store sten, er blevet fulgt op af et par andre amatører, Martin A. Hansen og nordmanden Thor Heyerdahl - den første på teoretisk grundlag (beskrevet i »Orm og Tyr«), den anden gennem realistiske eksperimenter udført på Påskeøen. Også fagfolkene er så småt begyndt at røre på sig; der har udviklet sig en eksperimenterende arkæologi, men endnu er den ikke nået til »bygningsmåden af oldtidens jættestuer«. Kong Frederik ville have mødt sine efterfølgere med sympati. For som han skriver: »Jeg tør ikke nægte, at også andre fremgangsmåder lade sig tænke. Vare disse rimeligere og mere stemmende med oldtidens kultur, skulle jeg med fornøjelse slutte mig til dem. Den, som kommer sandheden nærmest, skal altid hos mig have fortrinet«.