Hver by sin heks

»Vi havde en heks her i byen. Han hed N.«, sagde den nogleogfyrreårige bladhandlerske til mig. Vi sad i den lille dagligstue ved siden af butikken, og udenfor drønede en motorcykel op og ned ad gaden, så det gav kraftige udslag på båndoptageren. Jeg var egentlig kommet for at høre noget om sømandstro i sejlskibenes tid, men rent tilfældigt drejede samtalen nu ind på denne heks, som min meddeler kunne huske fra sin barndom i trediverne: »Mødrene gik ikke ud, uden de havde salt og brød i barnevognen«, fortsatte hun, »for hvis han kom til at se barnet, og dét ikke lå der, så kunne barnet blive sygt. Han havde »onde øjne«, sagde man; men jeg syntes nu, han havde sådan nogle milde, rare gammelmandsøjne«.

Af Gustav Henningsen