Huset og skoven

For en generation siden døde i en sydsjællandsk landsby en gammel træskomager, den sidste beboer af et beskedent hus, der som et produkt af 250 års menneskelige aktiviteter var et stykke historie i sig selv. Gammelt indbo og redskaber i sjældent omfang øgede værdien, og det hele flyttedes til Frilandsmuseet i Lyngby. I den anledning kom »Kalvehavehuset« under lup, dets enkelte dele blev undersøgt og indsat i de rette sammenhænge, arkiver gennemgået for oplysninger om beboerne helt tilbage til oprettelsen som rytterhus; navne, årstal, skifter og aftægtskontrakter - bag de mange data gemmer sig en hel række livsløb. En fæster dør, en anden rykker ind og overtager huset og enken. Det jordløse gadehus bliver selveje og får tildelt en beskeden lod, et ungt par kommer til, og de gamle går på aftægt, så der er to familier at føde. Hvordan slog man sig igennem? Dagleje og fiskeri var muligheder, men især tyede man til skoven. Træhåndværk blev en del af husets tilværelse.

Af Redaktionen