Herrer vi ere

Middelalderens skolevæsen var - som så meget andet dengang - først og fremmest et kirkeligt anliggende, og reformationen ændrede ikke meget ved dette forhold; stiftsbyernes latinskoler fungerede stadig i vid udstrækning som forberedere til en senere præstegerning. For at opretholde livet måtte eleverne ved siden af undervisningen påtage sig betalte småjob, og også de var som regel af kirkelig karakter. De legatmidler, som skolerne rådede over, var til hjælp, men strakte sjældent til. Overgangen fra latinskole til universitet gjorde ingen stor forskel, men studenterlivet bød dog på lidt større udfoldelsesmuligheder. Vi skal her se nærmere på de vilkår, som i 15- og 1600-årene rådede i de to verdener, skolens og universitetets. 

Af Birthe Ludovica Rasmussen

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.