Her er torsk her
Mange husker endnu gadehandlernes råb gjaldende rundt om i vore købstæder. Fra trækvogne eller andre transportmidler sang de deres budskaber ud, på hjemmegjorte melodier og med mærkelige, af rutinen fremkaldte, betoninger. Men det var kun en svag afglans af fortiden, længere tilbage, i 17-1800-årene, domineredes gadelivet helt af handelen og dens rekommandører. Alt mellem himmel og jord blev falbudt i fri luft, og folk forsynede sig - ikke mindst husmødrene, som fandt deres fornødenheder lige uden for døren. Hvor populære de mobile handelsmænd- og koner var, fremgår af datidens bøger, billedark og - så mærkeligt det lyder - spillekort. Et eksempel på det sidste opbevares i Dansk Folkemuseum: et fuldstændigt sæt med spilleregler og det hele, udsendt 1830 i København.
Af Redaktionen
Spillekort er ingen moderne opfindelse, de har været kendt siden middelalderen og tjente først og fremmest til underholdning, men kunne også have en belærende funktion; fortidens pædagoger så her en chance, og ideen var måske ikke så dårlig endda. Kortene fik billeder, og da billeder i det hele taget var en mangelvare, forstår man, at spillerne har suget dem til sig. Det omtalte »morende selskabsspil«, udgivet af boghandleren Christian Steen, har som motivgadehandlerne og deres råb. Ideen er hentet fra Frankrig, hvor et tilsvarende spil var udgivet, men såvel figurer som råb er danske nok, og man kan i bogstaveringen fornemme datidens talesprog. Her falbydes sukkerpærer, kyssebær, ævler, ræddiker, lavendler og kæmper til kanariefugle. Men også brasen, ål og holstensk sild for ikke at tale om levende rejer. Tørv, pindebrænde, riskoste, gipsfigurer og flintesten (til fyrtøjet) hører med i dette billede af H. C. Andersens København.
Der er 54 kort, hvoraf 26 viser råberne i farver, mens et tilsvarende antal indeholder de samme råb i forbindelse med små, humoristiske og ofte ganske velskrevne vers. Dertil kommer »Det blanke kort«, som giver ret til ombytning, og et blad med en uniformeret person, en embedsmand, der afslutter spillet: Stille, stille! Reglerne er rimeligt indviklede, men det drejer sig, som læseren sikkert allerede har gættet, om at parre billedkort og tekstkort. Når en spiller har to samhørende kort, udråber han teksten, og »jo mere naturen efterlignes ved at fremføre råbet med dets ejendommelige betoning og gebærder, desto mere vil spillets interesse vinde«. Har man ingen parkort, siger man: »Jeg er hæs«.
Det med betoning og gebærder ligger vel lidt tungt i dag, men spillet er i hvert fald morsomt, og da det tillige, som man vil have forstået, indeholder en god portion kulturhistorie, har Skalk - med venlig tilladelse fra det kortejende museum - ladet sættet eftergøre. Gaderåb leveres med de oprindelige spilleregler for en pris af 38 kr. Vil foreligge færdigtrykt ca. 20. november, men kan bestilles
Lit: Jens Sigsgaard og Ib Varnild (red.): Det legede vi med - Nyt Nordisk Forlag. 1982.
