Hærværk

For hundrede år siden restaurerede man gamle bygninger efter andre regler end nu - man genskabte det oprindelige. Alle tilbygninger og tilføjelser blev så vidt muligt fjernet og evt. manglende dele eftergjort. Hårdest gik det ud over Viborg, hvis domkirke simpelthen blev revet ned og genopført, som man dengang mente, den havde været. Også Hvideslægtens kirker i Fjenneslev og Bjernede blev hårdt behandlet, især den sidstnævnte, der måtte afgive sit snurrige tårn til bedste for et kedsommeligt (men altså mere »rigtigt«) spir. Sådanne arkitektoniske fadæser begås heldigvis ikke mere. Vi har accepteret, at en bygning ikke blot er sin skabers værk, men at også brugernes generationer har sat deres præg på den. Ændringerne hører med. De er ikke værdiløse.

Af Harald Andersen