Guldfugl
(Fig. 1). Et af de fornemste fund fra vikingeborgen Fyrkat ved Hobro er et guldsmykke, eller rettere en del af et sådant. Det fremkom 1953 lige uden for borgvolden, og da det blev fundet ved harpning af jord, er det uvist, om det er blevet ødelagt ved opgravningen eller allerede i oldtiden. Beskadigelsen var beklagelig, for der kendtes ingen direkte paralleller til smykket, som kunne vise, hvordan det oprindeligt havde set ud. Den kunstneriske fantasi udfoldede sig frit i vikingetiden, så mulighederne var mange.
Af Else Roesdahl
Fig. 1: Fot: Lennart Larsen
Et nyt fund fra udgravningerne i Hedebys havneområde sommeren 1979 (se Skalk 1980:3) har imidlertid givet løsningen. I vikingetiden mistede en guldsmed sin pose med omkring 40 pressemodeller til smykker af guld og sølv i havnens mudder. (Fig. 2). De kom nu for dagen, og flere af modellerne er tydeligt til smykker som det fra Fyrkat. Andre modeller svarer til fund, som er gjort på Nonnebakken og Trelleborg, Fyrkats to søsterborge. Den uheldige Hedeby-guldsmed beherskede simpelthen det repertoire, som var moderne på ringborgenes tid.
Fig. 2: Den af Hedebymodellerne, der har størst lighed med Fyrkatsmykket.
Hvordan så da Fyrkatsmykket ud? Det bevarede stykke - øverste del af selve smykkepladen med ophængningsøsken - består principielt af to stykker guldblik, en forplade, som er presset i relief, og en glat bagplade, hvis kanter er bøjet i vinkel og samlet med forpladen langs dennes rand. De udpressede partier er prydet med påloddede guldtråde og -korn, som fremhæver ornamentikken; disse detaljer er altså ikke bestemt af den anvendte pressemodel, men tilføjet individuelt. Motivet er en fugl: hovedet med næb og store stirrende øjne dækker øskenen og er til stede i fuldt omfang, mens den stærkt stiliserede krop med vinger og hale kan rekonstrueres ved hjælp af modellen. Fugleornamentik var ikke sjælden i vikingekunsten, selv om pattedyrene dominerede. Noget tyder på, at smykker af denne type kunne bæres flere sammen, så måske er Fyrkatfuglen kun én af en flok. Hvem har ejet den? Næppe den ringeste af Fyrkats indvånere. Kongen?
Fyrkatsmykkets teknik viser klart, at det hører hjemme i dansk guldsmedekunst. Et nærmere studium af Hedebymodellerne, når de engang er færdigkonserveret, vil kunne afgøre, om den nordjyske guldfugl faktisk er formet over en af dem, men mon dog? Der var mere end én guldsmed i Danmark omkring slutningen af 900-årene, og selv om opfindsomheden var stor, fandt der en udbredt kopiering sted. Mærkeligt er det imidlertid, at ikke et eneste smykke af denne art er bevaret i sin helhed.
Men Fyrkatsmykket kan altså genskabes, med fuld sikkerhed i næsten alle detaljer - og er blevet det. Guldsmed Flemming Knudsen har udført den afbildede kopi på bestilling af Hobro kommune, der vil bruge den og efterfølgende eksemplarer som en slags hæderstegn til lejlighedsvis uddeling blandt byens venner. Hvem ville ikke gerne høre til dem?
Fig. 3: Del genskabte Fyrkatsmykke. - Fot: Fl. Knudsen.
