Gudinden i åen
Blandt de tusinder og atter tusinder af oldsager, der gennem årene er dukket frem af Danmarks jord, er der en lille, fåtallig gruppe, som på særlig vis tiltrækker sig opmærksomheden. Det er kunstneriske fremstillinger af menneskene selv, spændende fra ældre stenalders primitive indridsede figurer på ben- og hjortetaksredskaber, over bronzealderens helleristninger og støbte statuetter til udskårne figurer af træ og rav fra yngre jernalder. Der kan gå år og dag mellem fremkomsten af sådanne fund, men netop i de senere år er der tilkommet flere yderst interessante. De er fra forskellige afsnit af oldtiden og af forskellig art og materiale. Her skal berettes om et enkelt af disse fund, gjort for få måneder siden.
Af C. L. Vebæk
Det drejer sig om en lille vidunderlig kvindestatuette af bronze fra den yngre bronzealder, fundet i begyndelsen af maj af assurandør Ib Nielsen på en tur langs bredden af Værebro å nær Jyllinge i Nordsjælland. Den lå i fyld, der utvivlsomt stammer fra oprensning af åløbet eller udretning af dette. Desværre er der næppe mere at hente på stedet, en efterundersøgelse har ikke givet resultat, så alt tyder på, at statuetten er et enkeltfund. Takket være opholdet på åens bund er figuren - som det vil ses - meget velbevaret, og den har en smuk grøn patina (Fig. 1).
Fig. 1. Værebro-statuetten set fra to synsvinkler. - Fot: Lennart Larsen.
Ib Nielsen var straks klar over, at den bronzefigur, han stod med i hånden, var et oldtidsfund, og han satte sig i forbindelse med reklamechef Jørgen Busch, Jyllinge - Nationalmuseets mangeårige medarbejder der på egnen - der omgående underrettede museet. Det er vel næsten unødvendigt at sige, at statuetten blev erklæret for danefæ, og at finderen fik en klækkelig godtgørelse. Stykket vil naturligvis blive udstillet, formentlig allerede ved årets slutning i en særudstilling af årets danefæhøst.
Men nu selve bronzefiguren. Stykket har en længde af ca 12 cm og en vægt (før konservering) af 134 gram. At statuetten forestiller en kvinde, er uomtvisteligt - de kvindelige træk er klart markeret. Hun er nøgen bortset fra et tydeligt dobbelt mavebælte og en bred halsring, sikkert en fremstilling af en af de bronzehalsringe, som kendes fra adskillige fund, hvor de iøvrigt ofte optræder parvis. Hvilket materiale mavebæltet gengiver, er uvist, men det har vel været stof.
Værebro-statuetten tilhører en lille gruppe menneskefremstillinger næsten alle forestillende kvinder. Denne fundgruppe - der tidsmæssigt ligger i slutningen af yngre bronzealder, vel 5.-6. århundrede før Kristus - samler sig rent geografisk i Østdanmark (Sjælland) og Skåne; et enkelt eksemplar kendes dog fra Pommern. Den nærmeste parallel til det nye fund er en meget lignende, men noget mindre figur, der for ca 30 år siden er indgået til Nationalmuseet, angiveligt fundet ved Veksø - altså inden for samme snævre topografiske område som Værebro-statuetten. Det er naturligvis et gæt - men skulle det mon være den samme kunstner, der har fremstillet begge statuetter? (Fig. 2).
Fig. 2. Veksø-figuren.
Er de små spændende figurer et forsøg på at fremstille bronzealderens kvinde, som hun gik og stod for 2500 år siden? Næppe. Det er en almindelig opfattelse inden for arkæologien, at de forestiller gudinder, nærmere betegnet frugtbarhedsgudinder, og der er ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved denne antagelse. Det er også sandsynligt, at Værebro-statuetten er et offer til samme guddom. Den er et lille, men værdifuldt bidrag til vor viden om yngre bronzealders kultur, kunst og religion i Danmark.
(Fig. 3)
Fig. 3. Også denne statuette, fundet ved Katslösa i Skåne, kunne for den sags skyld høre til familien. Spørgsmålet er så, om det er hende eller hendes to sjællandske søstre, der har taget turen over Sundet.
