Grundsten

Skikken er ikke af ny dato. Den kan følges tilbage, ja, faktisk så langt som de skrevne kilder rækker. Da sumererne for over fem tusind år siden i Mesopotamien som de første begyndte at udtrykke sig skriftligt, var det fordi de havde behov for det til deres regnskaber. Men brugen udvidedes, og blandt de mange lertavler med kileskrift, de har efterladt, er også en række byggeindskrifter fra årene 2500-2000 før Kristus.

Tit var der ofret megen omhu på både sten og indskrift. Under fundamentet til et palads i Ninive opført af den assyriske kong Assarhaddon halvandet årtusind efter sumerernes tid blev fundet en prismeformet grundsten af brændt ler. Her beretter bygherren med selvfølelse: »Jeg udførte kunstfærdigt dette palads af kalk, sten og lange cedertræsbjælker for min fornøjelses skyld«. Indskriften, der tillige fortæller om kongens krigeriske bedrifter, har været anbragt skjult - kun beregnet for guderne og senere generationer.

En skjult byggeindskrift af lignende art, men med en noget anden baggrund, er for nylig kommet til syne i Dybbøl. I det nedlagte andelsmejeri blev et gulv taget op, og under det fandtes en tom sømpakke med påskriften:

(Fig. 1)

Mejeriet i Dybbøl blev bygget i sommeren og efteråret 1914. Det var en tid, hvor mange - også i Nordslesvig - regnede med og håbede på en hurtig tysk sejr. Men Kristian Nielsen har ikke hørt til disse, og det har han ønsket, at eftertiden skulle vide. Hans »grundstensnedlæggelse« var iøvrigt ikke uden risiko. Ved krigsudbruddet blev alt mindretalsarbejde forbudt, og der arresteredes mange dansksindede over hele Nordslesvig, alene i det daværende Sønderborg amt 123 personer. Kristian Nielsens budskab havde, hvis det var blevet kendt, været tilstrækkeligt til at bringe ham i arresten - eller til fronten i en fart.

Til fronten kom han formodentlig i alle tilfælde. Vi ved det ikke, for vi har ingen nærmere oplysninger om ham. Hverken kirkebøger eller folketællinger nævner tømrer Kristian Nielsen. Men sproget viser, at han må være nordslesviger, og da alle årgange mellem 18 og 50 år blev mobiliseret, er det næppe sandsynligt, at han gik fri. Af de 25-30.000 indkaldte nordslesvigere faldt omkring 5.200 på slagmarker over hele Europa. Kristian Nielsen har måske haft en anelse om, hvad der forestod. I hvert fald har han tilhørt det danske mindretal, som endnu efter 50 års tysk styre kunne tro på en genforening med Danmark.

Kong Assarhaddon fra Ninive og tømrersvend Kristian Nielsen fra Dybbøl nedlagde, adskilt af en verdensdel og halvtredje årtusind, hver sin grundsten, hvor de begge beskæftigede sig med krigen. Deres indstilling til den har været ligeså forskellig som deres baggrund, men de var fælles i ønsket om at overbringe et skjult budskab til eftertiden.

(Fig. 2)