Grevinge-flåden
(Fig. 1) Bronzealderens helleristninger finder man især i vore nordlige nabolande og på Bornholm, egne med fast fjeld. I resten af Danmark er ingen klipper, kun løse stenblokke, men også de kan dog lejlighedsvis være udstyret med billeder: skibe, menneskefigurer, hånd- og fodtegn, hjulkors og ikke mindst små uanselige gruber, de der i arkæologien har fået navn af skålformede fordybninger. Hvad skibe angår, er især Odsherred velforsynet. Her var registreret tolv fartøjer, og for nylig er flåden blevet forøget med to.
Af Søren Gregersen
Fig. 1: Ingen billedtekst
Den nye sten blev fundet sidste sommer i et markgærde under Grevinge by. Takket være heldige omstændigheder og en aktiv indsats af drengene Michael og Kim Jørgensen samt en interesseret og kyndig sommergæst, Bent Larsen fra Viby, blev fundet ikke upåagtet. Nationalmuseet tilkaldtes, overtog stenen, men har senere deponeret den på Odsherreds Museums Høve-afdeling, hvor den nu kan ses.
Den grovkornede rødlige sandsten er omkring en halv meter på længste led, og skibene optager den ene nogenlunde plane side. Furerne er ikke særligt dybe, kun et par millimeter, men de lodrette »mandskabsstreger« står alligevel så klart, at man uden videre kan tælle rorkarlene: der er 10 på øverste, 13 på nederste fartøj. Over skibene, på stenens top, findes en samling skålgruber, 25-30 stykker, det er vanskeligt at afgøre, fordi en del af tegnene griber ind i hinanden. Mellem gruberne er hugget et par riller, hvad så det skal betyde.
Fraregnet Bornholm kendes der her i landet ialt 30 helleristningsskibe, og 14 af dem - næsten halvdelen - er altså fra Odsherred, ja tilmed fra samme sogn: Grevinge. De 14 fordeler sig på fire sten, tre foruden den nyopdagede. En blev fundet 1874 i et markgærde ved Engelstrup. Den opbevares nu på Nationalmuseet og hører med sine to skibe, sine symbolfigurer og sit ret omfattende persongalleri til landets kendteste helleristningssten. En anden, der blev opgravet samme år i en mergelgrav ved Herrestrup og ligeledes ført til København, er dog næsten lige så berømt. Den har hele syv skibe foruden en menneskefigur, dyr og hjulkors. Den tredje sten endelig er overligger på dyssen Dilhøj, også ved Herrestrup. Dens tre skibe var allerede ved fundet 1830 meget udviskede gennem forvitring, og de er senere forsvundet. Sidst, de blev set, var i 1948, hvor det lykkedes P. V. Glob at synliggøre dem ved projektørbelysning.
Nævnte Glob daterer i sin bog Helleristninger i Danmark (1969) de gamle Grevinge-skibe til en sen del af ældre bronzealder, og da de nyfundne er af ganske samme type, kan man vist roligt tage dem med. De fartøjer, som var forlæg for billederne, er desværre aldrig fundet, det ældste »rigtige« skib, dansk jord har afgivet, er Hjortspring-båden fra Als, men den er et årtusinde yngre end Grevinge-skibene, fra omkring 200 før Kristus, og kan altså ikke have været det umiddelbare forbillede. Nogen lighed er der dog, specielt hvad angår stævnpartierne, men Hjortspring-båden er temmelig ukomplet, helleristningsskibene meget stiliserede, så man skal nok ikke på dette grundlag drage alt for vidtgående slutninger.
Der er flere helleristningssten i Odsherred, blot uden skibe - tager vi dem med, vokser antallet betydeligt, ja der synes ligefrem at være tale om et helleristningscenter her i solvognens landsdel. Muligheden for at finde flere skulle altså være til stede. Lad os håbe, at de eventuelle nyfund må få en lige så gunstig skæbne som det, der her er fremlagt (Fig. 2).
Fig. 2: Skibene udtegnet.
