Glimt af grønt

Med enkelte undtagelser lå skjoldene samlet i en dynge, de fleste med forsiden op. Ploven havde naturligvis voldt skade, men dog ingen katastrofal ødelæggelse. At opløse skjolddyngen på stedet ville være uforsvarligt, så man valgte at frigrave en jordblok, skære den løs ved at skyde store metalplader ind og løfte hele herligheden op. Det lyder let, hvad det bestemt ikke er, men det lykkedes at få fundet velbeholdent til museet i Skara, hvor det var udstillet nogle dage, før turen gik videre til Stockholm; her kunne undersøgelsen fortsætte og konservering foregå med alt nødvendigt apparatur til rådighed. Skjoldenes tilstand vekslede en del, nogle var rimeligt velbevarede, andre stærkt medtagne, men for begge grupper gjaldt, at plovens gæsteoptræden i dyngen ikke havde gjort sagen bedre. At tælle skjolde under disse omstændigheder var ikke let, og sluttallet 16 er da også behæftet med en smule usikkerhed. Om fundets alder har der på intet tidspunkt været tvivl. Det tilhører yngre bronzealder.

De runde eller let ovale skjolde er som sagt af bronze, men med en tykkelse på kun 0,3-0,5 millimeter har metalforbruget ikke været særlig stort. Alle er smukt dekoreret med vulster og små bukler i mønstre, der får dem til at virke ens, skønt de i virkeligheden er noget forskellige, dog måske med tendens til pardannelse. Flot har det set ud, men man må håbe for bronzealderkrigerne, at de havde noget bedre at hytte sig bag, når det gik løs, for på slagmarken var disse skjolde ikke meget bevendt; et pileskud ville gå lige igennem. Den hele samling har med andre ord aldrig haft praktisk betydning, det var paradevåben om end måske ikke helt i moderne forstand. Fra nogenlunde samtidige middelhavskulturer kendes lignende pragtskjolde, der har været anvendt ved rituelle fester til gudernes ære, eller som ligefrem er skænket til disse guder og ophængt i deres templer. Fröslunda-skjoldene kan på samme måde have medvirket ved kultiske optrin, og selve dyngen må være at betragte som en offergave til højere magter.

Hvor skjoldfundet blev gjort, har der i bronzealderen været sø, en vig af Vänern, men den er senere groet til mose for til slut at blive dyrkbart land. De 16 skjolde må være sejlet ud og sænket ned på søbunden. Et offer er en handel med guderne - man giver noget og får noget til gengæld (eller håber i hvert fald at få det). Hvad mon modydelsen har været i dette tilfælde? 16 skinnende skjolde synes at være en meget høj pris.

Paradeskjolde forudsætter, at der har været rigtige krigsegnede skjolde, som man kunne efterligne, men de var vel sagtens af forgængeligt stof, eftersom det aldrig er lykkedes at finde dem. Af metalskjoldene er der til gengæld en del, foruden de nyfundne vel hen ved en snes stykker fordelt over Tyskland, de britiske øer, Danmark og Sverige (et enkelt eksemplar). Denne mængde er gennem Fröslundafundet blevet næsten fordoblet.

Lit: Tidsskriftet Fynd, nr 1, 1988 (Udg. af Göteborgs arkeologiska museum og Fornminnesföreningen i Göteborg).