Glemme det kan jeg aldrig

En samling dagbøger dækkende tidsrummet 1795-1803 blev for få år siden skænket museet »Willemoesgårdens mindestuer« i Assens af frk Helga Jørgensen. De er skrevet af giverens oldefar Andreas Jørgensen (1772-1851), født i Hjerup på Vestfyn. I sin pure ungdom opholdt han sig en kort tid i Assens som huslærer hos amtsforvalter Willemoes, far til søhelten Peter Willemoes, men 1796 flyttede han til Odense, hvor han opnåede bestalling som translatør og tolk i det tyske, franske og engelske sprog. 1804 slog han sig ned som skolelærer i Kullerup ved Ringe. Dannebrogsmand blev han 1813 som påskønnelse for udgivelsen af en lærebog: Materialer til umiddelbare forstandsøvelser til brug i landsbyskoler.

Af Redaktionen

Dagbøgerne påtænkes udgivet i deres helhed af Historisk Samfund for Fyns Stift. Det her meddelte uddrag, som bringes med venlig tilladelse af apoteker Jens Strøyberg, Assens, er skrevet år 1800 under et ophold i hovedstaden og omhandler museumsbesøg - bl.a. på Det kongelige Kunstkammer, hvor guldhornene endnu dengang befandt sig; de blev halvandet år senere stjålet og omsmeltet. Dem nåede Andreas Jørgensen at se, ja endog at røre ved. Datidens museumsgæster kunne, som det til fulde fremgår af beskrivelsen, tage sig friheder, som ikke er os forundt.

København i oktober måned 1800.

Kieldahl, som jeg sad ved siden af til bords, ville endelig haft mig med sig hjem på kaffe, men jeg kunne aldeles ikke for Kunstkammerets skyld. Klokken 2 forsamledes vi ni personer, Wiberg, hans søster og en anden jomfru, Fangel og hans fætter, Thomsen, begge Brohmerne og jeg ved Christiansborg slot, hvor Kunstkammeret er ved siden. Vi kom først op i en meget lang sal, der på begge sider er behængt med kostbare skilderier fra øverst til nederst. Det ville være mig umuligt her at beskrive alt det sjældne skønne og kunstige, jeg her så, som desuden tiden heller ikke tillader mig. Jeg vedrører derfor kun hist og her ting, som, idet jeg med tanken gennemkrydser dem, nærmest falder mig ind. Fra skilderisalen kom vi ind i et værelse, hvor størstedelen af de forrige kongelige personer er poserede i voks. Derfra kom vi ind i et andet, hvor en mand, som, idet nogen gik bag til og rørte ved den, bøjede sig forover, kastede hatten af hovedet og stokken på gulvet og daskede frem og tilbage med den højre arm, hvorved de iblandt os, der ikke vidste det, fik en ikke liden skræk i os. Her så vi tillige biskop Absalons bispehue, hans stav, pung, tøfler o.s.v. Jeg havde denne bispehue på hovedet. Ligeledes havde jeg den kongelige krone på hovedet og sceptret i hånden, hvoraf modellen også vises i dette kammer. I et tredie kammer fik han mig til at sidde ned i en lænestol for desto bedre at tage et fint kunstdrejerarbejde i øjesyn; men idet jeg satte mig ned, sprang to jernstænger frem og indesluttede mig i stolen, uden at jeg kunne komme ud. Han sagde, at dersom jeg bukkede mig, kunne jeg komme ud, men da jeg gjorde dette, måtte jeg blive siddende ganske krum, indtil jomfruerne bad for min løsladelse. I dette værelse stod endnu en anden (stol), som slog en stor fjært, idet man satte sig ned på den. Her sås også en lille vogn af elfenben med seks heste for, gjort af grev Steenbock. I et værelse så jeg det store guldhorn, som blev fundet ved Tønder af en pige, hvilket jeg forsøgte at blæse i, tilligemed en del andre guldsager, en ægyptisk mumie, et positionsur, som spillede af sig selv etc. etc. I det sidste (værelse) sås alle slags fremmede dyr, som var udstoppede: en stor løve, et elsdyr, en hjort, som blev fundet med en guldkæde om halsen, en stor hvidbjørn, alle sorter fugle: strudsen, pelikanen etc. Af disse fornøjede mig især synet af den lille skønne amerikanske fugl kolibrien. Desuden en skildpadde, hajfisk etc. Her så jeg også nogle store sten, som er udskårne af mennesker, hvoriblandt en stor knudret, hvoraf Griffenfeld døde etc. etc.

Herfra gik vi ned for at se kostbarhederne på Rosenborg slot. Undervejs kom jeg til at tale med den ældste Thune, som forhen var på Svendborg apotek. På Rosenborg slot så vi mange skønne rariteter, blandt andet et stort guld-service af fade, terriner, tallerkener, knive, skeer og gafler. Jeg havde guld og pretiosa i hænde for nogle millioner rigsdaler. Jeg børstede også her min kjole med en guldbørste. Jeg sad i et værelse på den stol, hvori kongerne krones, og så deri tillige en stor themaskine af guld, der tillige med en del andre guldsager var foræret kronprinsen af Juliane Marie, den første til hans konfirmation og de øvrige ting efterhånden ved enhver af hans examina. Themaskinen var så tung, at jeg næppe kunne løfte den. I et værelse så vi de klæder, både vor nuværende og forhenværende konger har haft på ved deres formæling. Jeg proberede nogle af dem. Her så vi også det lommeklæde, som Christian 4. brugte, da han mistede sit øje i en fægtning, og hvorpå man endnu ser kongens blod. Igennem et langt talerør, som er anbragt gennem slotsmuren, talede Brohm og jeg med hinanden. Vi var også på den store sal, hvori ses den kongelige trone. Foran samme står tre store massive løver af pure sølv. Her holdes højeste ret een gang om året, hvorved kongen sidder på sin trone. I et værelse sås et helt service af meget fint let glas. I et andet så man sig selv og de andre både fra oven og neden såvelsom fra alle kanter, da både loftet, gulvet og siderne er lutter spejlglas. Kort: Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg i dag har set af sjældenheder og kostbarheder, men glemme det kan jeg aldrig.

Derefter var jeg med Brohm i Frue skole at høre eksaminere i anthropologi, som blev tilsagt af dr. Moldenhauer. Jeg fik ved denne lejlighed den lærde og i vor litteratur så højtfortjente professor Rahbek at se. Han var overmåde simpelt klædt.