Fyrkat-spiddet
På gravpladsen, som hører til Fyrkatborgen - den af vore fire vikinge-ringborge, der ligger ved Hobro - er der én grav, som især påkalder sig opmærksomhed, en kvindegrav, mærkelig i sin form og rig på overraskelser. Den anvendte kiste er efter alt at dømme en vognfading; det er noget helt nyt i en grav, men også gravgodset er usædvanligt og usædvanlig rigt: pragtspænde, bronzeskål, små raslesmykker af sølv, sølvringe til tæerne, perler, skrin med sølvbelagte beslag, saks, kniv og meget andet godt. Flere af genstandene er fremmede, indførte sager af østlig oprindelse. Måske har kvinden selv været en fremmed på Fyrkat.
Af Else Roesdahl
Denne grav har tidligere været beskrevet i Skalk (1969:2), men en af genstandene blev ved den lejlighed kun løseligt omtalt: en én meter lang jernstang, endnu på det tidspunkt temmelig uformelig, præget som den var af opholdet i jorden. Gennem konservator Jørgen Nordquists store og omhyggelige arbejde er den nu blevet renset. Utallige rustvækster har måttet fjernes, men først efter at et røntgenapparat var taget til hjælp, lykkedes det at få den oprindelige form frem. Jernstangen er et stegespid.
Oldtidssmeden har brugt en enkel og logisk fremgangsmåde, da han fremstillede spiddet. Råemnet - jernstangen - var kvadratisk i tværsnit, men den ene ende blev hamret rund for at kunne fungere som håndtag, og alleryderst blev den bøjet til en øsken, hvori anbragtes en lille vredet ring, som spiddet kunne hænges op i. Om håndtaget må der oprindelig have været et isolerende lag, men intet af det er bevaret. Den anden ende udhamredes til et spydblads flade form, en od, som kødet kunne sættes på. Mellem håndtag og blad er stangen vredet, dekorativt i to retninger. Når spiddet drejes, ser det ud, som om rækker af skarpkantede rygge løber mod hinanden eller bort fra hinanden, alt efter hvilken vej, man lader stangen rotere.
I norske og svenske vikingegrave er der fundet adskillige stegespid, i Danmark, foruden Fyrkatspiddet, kun ét. Det er et mindre spid beregnet til småstege, kyllinger og lignende og svarer nærmest til dem, vi ser gengivet på ovenstående billede fra Báyeux-tapetet, hvor køkkensvenden rækker det færdigstegte fjerkræ til anretterne, som tager sig af det og lader det gå videre til herskabets bord (Fig. 1). Sådan kan Fyrkatspiddet meget vel have været brugt, men på det lange spydblad har der også kunnet sidde en større steg, som der må have været god brug for på Fyrkat, hvor hvert af de store beboelseshuse har kunnet rumme henved et halvt hundrede sultne krigere. I den del af Fyrkatborgen, som er udgravet (det drejer sig om tre fjerdedele), synes der ikke at have været nogen speciel køkkenbygning, så spiddet har vel været anvendt på de store åbne ildsteder, der findes i en del af husene. Da ingen vil finde på at holde et spid belastet med kød frit i luften i den forholdsvis lange tid en stegning varer, må der have været et understøtningsarrangement, men måske har man klaret sig med et par sten, en solid kløftet gren eller lignende. I graven fandtes intet, som kan opklare dette spørgsmål.
Fig. 1. Scene fra Bayeuxtapetet, ca 1075. Tekst: Her anretter de måltidet.
Ingen knogler er bevaret i Fyrkats kalkfattige jord, men fra andre fund ved vi, at både okse, svin, hest, får og fjerkræ samt fisk og forskelligt vildt var at finde på vikingernes bord, og de fleste af disse arter er nok blevet tilberedt på spiddet. Indsamlede urter og måske enebærbrænderøg har sat krydderi på stegen.
Ordet »steg« er i nær familie med ordet »stikke«, og »stegning« betegner oprindelig tilberedning af kød stukket på spid; stegepanden dukker først op langt senere. Spidstegning var imidlertid ikke vikingernes eneste mulighed for tilberedning af kød. I Norge er der fundet spiralformede jernriste til at grille på, men langt almindeligere har det været at koge kødet, hvortil gryder af jern eller af den ildfaste norske klæbersten var velegnede. Mange skår af sidstnævnte er fundet på Fyrkat, og både her og andetsteds optræder et grenet redskab, som antagelig har været anvendt, når man skulle fiske kødet op af den varme suppe.
Kød kunne også koges i træforede gruber fyldt med vand, som blev opvarmet med hede sten fra ildstedet. Eller man kunne syde det, hvilket ligeledes foregik i gruber; her blev kødet lagt indpakket i hede sten og dækket til, så at det blev stegt ved varmen fra stenene og samtidig kogt i sin egen saft. Nogle af de gruber, som er fundet på Fyrkat, kan have tjent disse metoder, som stadig bruges af naturfolk rundt om i verden.
Iøvrigt er der fra vikingetiden i flere tilfælde fundet rigtige ovne, anlagt over jorden som en slags forbedret udgave af gruben. Også i dem kan man have tilberedt kød.
Der er foretaget forsøg med vikingemadlavning, og de er faldet meget velsmagende ud - men nu tager sulten overhånd, så lad os vende tilbage til Fyrkatspiddet. Som allerede omtalt var der i graven flere sager af udenlandsk oprindelse, men spiddet kan udmærket være fremstillet i en af de smedjer, som er udgravet på selve borgen. Det kan nu ses udstillet, sammen med andre Fyrkatsager, på museet i Hobro, som ligger kun et par kilometer fra findestedet. I samme by fremstiller idag smed Laurits Jensen på Skalks bestilling håndgjorte kopier af det tusindårige spid.
Kopien af Fyrkatspiddet (som er vist nedenfor, mens den rusttærede original er afbildet øverst) kan erhverves for en pris af 85 kr ved henvendelse til Skalk, Jelshøjvej 9, 8270 Højbjerg; telf (06)273711. Det én meter lange jernspid er meget dekorativt, men lader sig iøvrigt udmærket anvende efter sit formål.