Frohila lathu
(Fig. 1) Brakteater kaldes de særprægede hængesmykker af guld, der nu og da forekommer i fund fra Nordens germanske jernalder. De er efterligninger af romerske kejsermedailloner, som sammen med guldmønter fandt vej til Skandinavien i dette tidsrum. Her har man haft øje for deres ornamentale virkning og ladet dem eftergøre med påsat øsken til ophængning. Kopien afviger dog fra originalen ved kun at have præg på den ene side, og man må vist også sige, at kejserportrættet er gengivet ret frit. Nordiske træk kommer til: helligtegn og runer, som fortæller om en os ukendt religiøs-magisk verden, og dyrefigurer, der er vort særlige bidrag til underholdningen. Den nordiske dyreornamentik, der på denne tid er under udvikling, finder her en tumleplads, sære skabninger opstår, og endnu mærkeligere fremtoninger følger i deres spor. Det klare billede, som var udgangspunktet, går efterhånden i opløsning og ender i det rene krimskrams. Af guldbrakteater er fundet godt 300 i Danmark.
Af Redaktionen
Fig. 1: Fot. Lennart Larsen
De små guldskiver har formodentlig været båret som amuletter, der skulle beskytte bæreren mod onde magter, men man har næppe været blind for, at de også pyntede. Den samme dobbeltfunktion har lignende guldskiver haft i arabiske lande, hvor man stadig kan se dem i brug, båret i kæde eller syet på tøjet, og hvor de tillige har betydning som værdifast ejendom.
Skalk, der forestiller sig, at også nutidige øjne vil finde behag i brakteaterne, har ladet to af dem eftergøre; de ses på billedet i naturlig størrelse. Den største er fra en mose i Darum ved Ribe, den blev fundet 1884 sammen med endnu elleve brakteater, et par andre guldting og glasperler, et helt lille depot. Centralmotivet er et mandshoved i profil, men det er nok tvivlsomt, om nogen af de romerske kejsere ville lægge navn til personen, der tilsyneladende rækker næse ad beskueren; det er lansen i den oprakte hånd, der ikke helt er blevet forstået af den nordiske kunstner. Omkring hovedet ses tegn og ornamenter og i tilgift en runeindskrift: frohila lathu; det første er et personnavn, det sidste et værneord. Runerne, som blev graveret i stemplet, står spejlvendt i aftrykket, men det har vel kun forstærket deres kraft.
Den mindre brakteat fremkom for en halv snes år siden på halvøen Kitnæs i Roskildefjorden, også den som del af et større fund (se Skalk 1965:6 og 1966:4). Motivet skal vel opfattes som en rytter, men mandens hoved er stærkt overdimensioneret, og krop og ben mangler. Forklaringen kan være, at man i det ensidige brakteatstempel har villet forene forbilledets for- og bagside, henholdsvis kejserportrættet og kejseren til hest. Men ellers er Kitnæsbrakteaten med sin fladedækkende dyreornamentik en god repræsentant for nordisk kunsthåndværk i denne tid.
Kopier af de to brakteater er altså nu til købs hos Skalk for en pris af 360 kr (Darumbrakteaten) og 250 kr (Kitnæsbrakteaten). Fremstillet af guld i presseteknik fremtræder de som nøjagtige gengivelser af originalerne, inclusive deres små skævheder. Under forarbejdet til kopieringen gjorde guldsmeden en pudsig iagttagelse: Darummanden har en vorte på kinden, en lille forhøjning med en prik i midten. Det overlades til læseren selv at udregne betydningen, som er af teknisk art.
