Frihjul
Det udspekulerede topersoners køretøj på billedet forener dræsinens og cyklens princip. Den foransiddende træder pedalerne, som driver forhjulet, mens personen bagved må slide med en trækstang, der transmitterer armkræfternes formåen til de to velvoksne baghjul. Styringen sker fra forsædet, hvorfra man også betjener bremseanordningen: en klods, der sparkes ned over forhjulet med begge fødder.
Af Joel Berglund
Ophavsmanden, snedkermester P. Th. Petersen, var en kendt Middelfartborger i sidste halvdel af 1800-tallet og viste ofte sine frembringelser på lokale udstillinger. Tricyklen var hans mesterværk, som han fik idéen til på en mindeværdig tur til Paris. Her så han en velocipede i brug og løb ved siden af for at notere sig enkelthederne. Det var i 1867 under den store verdensudstilling. Fra Danmark var der arrangeret studierejser for håndværkere, og Middelfart bidrog med tre, nemlig snedkermesteren, en sadelmager og en billedskærer. Foruden halv frirejse fik de hver 55 rigsdaler på anvisning, som kunne hæves i Paris, et beløb, der ikke levnede de gode fynboer megen plads til armsving.
De tre tiltrådte rejsen - og vendte hjem igen. Her var man spændt på at høre nyt, og da intet skete, blev der skumlet i krogene, ja, det antydedes, at de rejsende overhovedet ikke havde været i Paris, men havde brugt pengene til visse udskejelser i Hamborg. En bagermester var især fortørnet og tog flere gange til orde i Middelfart Avis. For eksempel: »Mærkeligt nok, at disse pariserrejsende ikke har besvaret mig på det sidste indrykkede stykke, som jeg har averteret for det offentlige. Det er bevis for, at di er megent indskrænket. Men man håber, at di har været i Paris eller i Hamborg, men det er det samme, vor di har været di har ikke udtalt dem med noget nærmest vel af den grund di intet ved«. Ingen reaktion fra de pågældende. Bagermesterens næste træk var en smædevise, sunget af gadedrenge rundt om i byen. Heller ikke dette lokkede de rejsende ud af busken, og efterhånden gik sagen i glemmebogen.
Et par år senere kom snedkermesterens svar på tiltalen. Tricyklen, der var bygget næsten helt af træ, viste sig særdeles funktionsdygtig, den udlejedes jævnligt, og især byens kommiser var flittige kunder. Man kunne skyde en fart på næsten tyve kilometer i timen, og en genial detalje gjorde turen ned ad bakke komfortabel. Middelfart-håndværkeren havde nemlig konstrueret frihjulsløbet, en idé som ellers først kendes ca 25 år senere. Desværre fik han ikke udtaget patent. Køretøjet tjente sin tid og endte så på et loft, hvor det stod glemt i en menneskealder.
Nu er tricyklen en kuriositet, udstillet på Teknisk Museum i Helsingør, men for sin tid var den et teknisk vidunder - nok en Paris-rejse værd.
(Fig. 1)
Fig. 1. Frihjulets princip: Trækstangen, som de cyklende sætter i bevægelse, driver med palen som mellemled hjulet rundt. Hvis stangens bevægelse standser, kan hjulet fortsætte, idet palen da glider ud af hakket.
