Flint og familieliv
Da isen trak sig tilbage fra Danmark, fulgte menneskene tæt i hælene, men det var kun strejftog disse renjægere foretog over tundraen for omkring femten tusinde år siden, og sporene efter dem er yderst sparsomme. Seks-syv årtusinder senere var klimaet mildnet, skoven og dens dyr rykket ind, og nu var landet året rundt hjemsted for en jæger-fiskerbefolkning med gode muligheder for at holde spisekammeret velforsynet. Det var i den vestsjællandske Maglemose, man omkring århundredskiftet først fandt spor af disse menneskers bopladser, og den blev navngivende for »Maglemosekulturen«, der senere har vist sig at være udbredt over store dele af Nordeuropa. Livsformen var stadig nomadeagtig, men befolkningen dog væsentlig mere talrig end i den barske efteristid. Vi kender redskaber af flint og ben, ja endog træ, ved fra affaldslagene, hvilke dyr de jagede, og hvad de samlede af nødder, frugter og anden planteføde. Når vi kommer til det mere personlige, er vi derimod ret dårligt underrettet. Hvor store var disse vandrergrupper? Hvad tænkte og troede de, og hvordan indrettede de sig i hus og hjem? Hvad det sidste angår, har de senere års fund dog givet visse oplysninger.
Af Ole Grøn
Ved Ulkestrup Lyng i den sjællandske Åmose udgravede Knud Andersen 1947 for Nationalmuseet et par hyttetomter fra Maglemosetid. De to boliger har ligget på gyngende grund, flydende halvøer, som har skudt sig ud i en delvis tilgroet sø, men denne fugtige og temmelig udsatte placering var hensigtsmæssig i sommertiden, fordi den gav let adgang til det livsnødvendige fiskeri. Det hele har en bivuakagtig karakter, men helt primitive var de to hytter nu ikke. I den bedst bevarede fandtes et rektangulært gulv på godt 4x6 meter, lagt af fyrre-, birke- og ellebark, og langs dette nedstukne håndledstykke stokke, som har dannet skelettet i væggene. I hyttens sydlige ende var der et stort, henved halvanden meter bredt, arnested, ikke stenlagt, men med et underlag af sand, der har skullet hindre, at ilden åd sig ned i gulvlagene. Pletvis fandtes spor af bregneblade, velsagtens fra sovesteder. Om hyttens øvre konstruktion kan vi kun gisne, men bark kan have spillet en rolle også som vægbeklædning; et andet fund - fra Barmosen i Sydsjælland - peger i den retning. Uden for hytten, ud mod vandkanten, der kun var et par meter borte, havde hobet sig et affaldslag op, hvilket formodentlig betyder, at indgangen har været i den retning. I udsmidslaget fandtes en velbevaret åre af hasseltræ. Fiskerne har altså haft både til disposition (fig. 1).
Fig. 1. Barkgulvet i Ulkestrup-hytten var bedst bevaret langs væggene, hvor der er gået mindst; på planen ses de større barkflager indtegnet. Affaldsflinten samlede sig om to områder (tilhuggerpladserne), men hele gulvet var i øvrigt overstrøet med flint - den indgik sammen med trækul, nøddeskaller m.m. i et kulturlag, der tegnede hyttens omrids og mod sydøst fortsatte ud gennem døren mod den daværende søbred.
Flint fra tilhugning af redskaber lå spredt over gulvet, og til den knytter sig særlig interesse. Et nøjere studium har vist, at den fordeler sig på to arbejdspladser, den ene nordligt i huset, den anden midt for den vestlige langside. Her har to mænd siddet og fremstillet deres remedier, således de for perioden karakteristiske »mikroliter«, små flintspidser anvendt - blandt andet - som modhager i fiskespyd.
Det hører til sjældenhederne, at der på datidens bopladser kan påvises gulvlag eller vægstolper, som regel er kun flinten tilbage, og den bygger ingen huse. Eller gør den? Spredningsmønsteret i Ulkestrup-hytten vækker til eftertanke. Faktisk er det lykkedes på tre andre bopladslokaliteter, Sværdborg i Sydsjælland, Svanemosen ved Kolding og det nordtyske Duvensee, at påvise præcis den samme flintfordeling under de samme naturforhold som i Ulkestrup, så at man, skønt ingen egentlige husrester er bevaret, næsten kan tegne hytternes omrids. Alle synes at have været af type som den ovenfor beskrevne, og søbredden er i intet tilfælde mere end et par meter væk. Selv døren synes at have ligget som i Ulkestrup-hytten, det vil sige i det hjørne, der var fjernest arbejdsstederne.
Egentlig skulle man synes, det måtte være temmelig tilfældigt, hvor i hytten man placerede sig under arbejdet, men vi ved fra nulevende naturfolk, at der netop blandt mennesker på jæger/samlerstadiet kan forekomme meget faste regler for personfordelingen i boligerne. Hos de nordamerikanske Mistassini-indianere har hvert enkelt familiemedlem sin bestemte plads i teltet. Mønsteret varierer efter, om man bor i en- eller tofamiliestelte, men almindeligvis sidder mændene længst tilbage, kvinder og børn nærmest indgangen. Man kan tænke sig lignende regler gældende hos Maglemosefolkene.
To arbejdspladser pr. hus svarer til to mænd. Det kan være far og søn, men da det må dreje sig om ret store hytter, er det måske rimeligere at tænke sig to familier under samme tag, og flinthuggerne kan da være de mandlige overhoveder. Andetsteds i Duvensee-området er i nyeste tid fundet egentlige, men desværre ret ufuldstændige, rester af en hytte. Den synes at have været ret lille og rummer kun én tilhuggerplads. Altså - måske - en enfamiliesbolig (fig. 2).
Fig. 2. Duvensee-spredningsmønsteret er en så nøje gentagelse af det fra Ulkestrup, at man må gå ud fra, oprindelsen er den samme. De sorte pletter på planen er stubbe af fyrretræer, som efter alt at dømme har vokset, da pladsen blev taget i brug. Nogle er formodentlig blevet fældet, mens andre kan være gået ind i huskonstruktionen. I tomten var to ildsteder med trækul, der viser, at de har været anvendt til ristning af hasselnødder. - Efter oplysninger fra udgraveren, Klaus Bokelmann.
Overvejelser af denne art må tages med forbehold, så længe de bygger på et spinkelt materiale, men nye fund vil blive gjort og betragtet med skærpet opmærksomhed. Når flinthuggeren arbejdede, føg spånerne, og hver eneste stump af det uforgængelige materiale er bevaret. Der er viden at hente i disse skærvedynger (fig. 3).
Fig. 3. Forsøgsvis rekonstruktion af Duvensee-hytten. Træerne kan naturligvis være kortet ned, men det er ikke givet, eftersom hytten vel kun har været brugt en enkelt sommer.
Lit: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1951. - Nordiske Fortidsminder VII (under forberedelse).
